Vådt forår sætter varmerekord
Det danske forårsvejr sætter ny varmerekord. Middeltemperaturen i Danmark for månederne marts, april og maj er den varmeste, der hidtil er målt.
31. maj 2024. Forårets middeltemperatur endte på 9,1 grader, hvilket er 1,8 grader mere end klimanormalen (1991-2020), og 0,1 grad over den tidligere rekord fra 2007.
Både i marts, april og maj, har middeltemperaturen ligget over klimanormalen (se grafik herover), og med en middeltemperatur på 14,6 grader er maj i år blevet den næstvarmeste maj måned i de 150 år, hvorfra vi har landsdækkende data.
Hot og vådt
Ikke blot har foråret sat ny varmerekord, det har også været et meget vådt forår.
I skrivende stund har nedbørsummen nået 197 mm, og det er dermed det 3. vådeste forår vi har haft, og med endnu nogle timer tilbage af foråret 2024 kan det potentielt blive det næst-vådeste forår, hvis den samlede nedbørssum når 199 mm.
Det våde forår blev hjulpet godt på vej med et betydeligt bidrag fra den rekordvåde april, der med sine 104 mm lå langt over månedens nedbørsnormal.
Udover den næsthøjeste middeltemperatur gjorde maj 2024 sig yderligere – pinligt – bemærket. Det er nemlig første gang i 129 år at vi oplever en maj uden nattefrost.
Det har kun har været tilfældet i to år (1889 og 1895) ud af de 150 års data vi har. Det er ikke lang tid siden, vi med artiklen ’Nogen gange sner det i april – men maj byder ALTID på frost’ understregede det usandsynlige i en maj måned uden frost, men der er jo undtagelser som bekræfter reglen, og en maj uden nattefrost er måske én af dem.
At der ikke har været nattefrost i maj afspejles også i månedens gennemsnitslige værdi for den daglige minimumtemperatur. Her er der nemlig også sat ny rekord, da det er den højeste gennemsnitslige minimumtemperatur for maj siden 1953, hvor den første værdi er registreret. Dette tal lander nemlig på 9,9 grader, hvilket er 0,6 grader højere end den tidligere rekord fra 2002.
Rekorden i 2024 bliver fremtidens normal
De nye temperatur- og nedbørrekorder samt udeblivelsen af den senere nattefrost, rejser let spørgsmålet om, hvilken fremtid vi ser ind i. Det kan kollegerne i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI give et velbegrundet bud på.
– Baseret på verdens nuværende klimapolitik, forventer vi, at den gennemsnitlige forårstemperatur i Danmark vil stige med 2 grader til 9,1 grader mod slutningen af århundredet i forhold til 1981-2010. Det betyder, at det, som vi i dag oplever som en rekord vil være et ganske normalt forår i fremtiden, siger Mark Payne, der er videnskabelig leder for DMI’s Klimaatlas.
– Mod slutningen af århundredet forventer vi også, at mængden af forårsnedbør vil stige med 10 procent, og at antallet af frostnætter vil halveres, siger Mark Payne.
Han understreger dog, at fremtidens klima afhænger af beslutninger, som tages i dag.
– Jo mere vi skruer ned for udledning af drivhusgasser nu, des mindre bliver ændringerne i fremtidens klima.
Af Naja Duus Bendixen, klimatolog
