Efterårsfarver: Hvorfor?

Det kan være svært at forestille sig, at alle efterårets smukke farver ikke skulle være til 'for nogens skyld'. Det er de imidlertid også, og de 'nogen' er insekter, der har planer om at bruge træet som kravlegård.

Teorien om, at træer bruger kraftige, klare og tidlige efterårsfarver til at skræmme æglæggende insekter væk, blev fremført første gang i 1996 af Bill Hamilton og Sam Brown fra University of Oxford, England.

Beskeden til skadedyrene skulle være noget i retning af "Hold dig væk - jeg har investeret i forsvar mod de æg, som du har planer om at lægge, så smut et andet sted hen". Den teori efterviste et hold norske forskere fra hhv. Oslo og Tromsø i 2003.

Nordmændene koncentrerede sig om den art, der på dansk kaldes dun-birk (Betula pubescens). Først registrerede de, hvornår og hvor kraftigt det enkelte træ klædte sig i efterårets farver, dernæst undersøgte de det følgende år i hvor høj grad, det enkelte træ var udsat for insektskader.

Og undersøgelsen gav et resultat, der umiddelbart synes at underbygge teorien om, at efterårsfarver er et signal til insekter. Jo tidligere, klarere og kraftigere farvet et træs blade er, jo færre insektskader er der at finde på træet året efter.

Forskerne noterer sig dog, at deres data også kan tolkes anderledes og opfordrer til, at der arbejdes videre med området.

Det er altså ikke alle, der finder efterårsløv smukt. For nogen er det en skov af blinkende advarselslamper. Det er stof til eftertanke under en Indian Summer-promenade i den danske natur.

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 20. juni 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...