Ofte stillede spørgsmål til DMI

Vi modtager mange spørgsmål på DMI som bogstaveligt talt dækker alt mellem himmel og jord. Her er et udpluk af de mest gængse spørgsmål.

Spørgsmål 1: Er vejret særligt vanskeligt at beregne i Danmark? (strømningsvejr, polarfronten osv.)?

Svar: Nej, ikke hvis man sammenligner med andre vejrprognoser i Nordeuropa, hvor vi har de samme vejrtyper.

Det er dog langt nemmere at forudsige vejret i områder som fx ørkner, hvor vejret er meget ens fra dag til dag.

Spørgsmål 2: Hvordan foretages målingerne i naturen og i atmosfæren? 

Svar: Se figur for det globale observationssystem.

Spørgsmål 3: Hvilke matematiske modeller bruges til at lave prognoser?

Svar: Vejrmodeller programmeres til supercomputere fordi beregninger af de matematisk fysiske love udføres i et fintmasket gitter  (ca.2.5 km eller endda endnu finere opløsning). Der sker rigtigt meget i disse år og DMI er helt på forkant med udviklingen af operationelle finmaskede modeller som udvikles i et internationalt europæisk samarbejde.

Modellerne er baseret på:

1) Newtons 2. lov: Som siger at vinden accelereres af trykforskelle, tyngdeacceleration, jordens afbøjning (Coriolis-acceleration) samt friktion. 

2) Termodynamikkens hovedsætning anvendt for atmosfæren: Opvarmningen pr. masseenhed som følge af fysiske processer fordeles på temperaturstigning og det arbejde som luften evt. udfører på omgivelserne. Det vil sige at temperaturen vil falde ved trykfald med mindre luften varmes op som følge af fysiske processer som f.eks. solstråling.

3)  Kontinuitetsligningen: Der gælder en budgetligning for massen af luft og vand, der øges hvis der netto tilføres luft/vand fra omgivelserne i et givet område.

4) Luftens tilstandsligning: P*V= R*K (Tryk gange volumen = konstant multipliceret med temperaturen i Kelvin)

5) Prognoseligninger for vand i atmosfæren: En kompleks model implementeres i moderne modeller, for håndtering af vanddamp, kondensation (skydråber, iskrystaller, sne, hagl) og nedbøren fra atmosfæren.
Talrige yderligere detaljer fås ved at studere lærebøger i meteorologi.

Spørgsmål 4: Hvilket fortolkningsmæssigt/håndværksmæssigt arbejde udføres af meteorologerne?

Svar: De vagtgående meteorologer overvåger vejret hele døgnet hele året rundt. Det gøres primært ved hjælp af observationer, radarbilleder og satellitbilleder. Derudover er en stor del af meteorologens arbejde at sammenligne observationerne/virkeligheden med vejrmodellernes bud, og derefter med sin erfarin og viden videreformidle usikkerheder og en tolkning af de mange data.

Hvis der er udsigt til/risiko for farligt vejr formidles dette til myndigheder, beredskab og andre i det danske samfund, f.eks. via dmi.dk

Spørgsmål 5: Hvad er årsagen, når vejrudsigten ikke passer?

Svar: Der er forskellige vejrsituationer, og der kan være forskellige grunde til at prognosen slår fejl. Men helt grundlæggende, så vil en prognose for vejret aldrig kunne blive 100 % nøjagtig.

Temperatur, vind og skydække

Generelt er vi gode til at forudsige temperatur og vindhastigheder de kommende dage. Skydække og dermed også mængden af solskin har flere usikkerheder med sig.

Når luften er tæt på mætning et sted i atmosfæren over Danmark, kan det være skyfrit, men små ændringer i vertikalhastighed (en svag opstigning af luft) vil kunne danne et skydække som nogle gange ikke forudsiges korrekt, fordi der kun skal små ændringer til for at give udslaget. Derfor kan skydækket tit være en svær størrelse, når vejrudsigten laves.

Byger/regn

Byger kan også være drilske, hvilket stiller høje krav til byvejr eller punktvejr. Der arbejdes fortsat med hyppigt opdaterede prognoser, som er  i meget fint gitter, helt ned under 1 km. Det kan formentlig gøre os bedre i stand til at forudsige kraftig lokal nedbør (”skybrud”) i de kommende år.
Hvis atmosfæren er ”ustabil” (stort temperaturfald med stigende højde) over Danmark vil der dannes byger nogle steder, men præcis hvor og hvornår et givet sted får en byge kræver meget stor præcision i forudsigelser, dvs kendskab  til  atmosfærens vinde og indhold af fugtighed med stor nøjagtighed.
Nogle gange er der nedbør af både regn, slud og sne over Danmark. Der skal i så fald kun små ændringer i vejrforløbet til at afgøre om en bruger af vejrudsigter kommer til at opleve regn eller sne.

Storme og forhøjet vandstand

Helt generelt er vi blevet ret gode til at forudsige storme og forhøjet vandstand. Men i tilfælde hvor lavtrykkene dannes meget hurtigt eller der er mange lavtryk i vores nærhed, kan vejrmodellerne godt have svært ved at fange den nøjagtige udvikling.

For mere information om usikkerheder, læs med her.