- Temaforside: Vejrmodeller step by step – for de nysgerrige og nør
- Præprocessering - hvad fodrer vi vejrmodellen med?
- Analysen - en simulering af atmosfærens tilstand
- Prognosen - bedste bud på vejrets udvikling
- Harmonie - DMI's vejrmodel
- Postprocessering - efterbehandling af data
- Verifikation - hvor god var vejrprognosen?
- Usikkerheder - sommerfugle-effekten
- Ofte stillede spørgsmål til DMI
Postprocessering - efterbehandling af data
Ofte skal data tilpasses lokalforhold og andet, og derfor er det nødvendigt med en postprocessering.
Når vejrmodellen er kørt, er der særlige behov for efterbehandling af data. Det skyldes, at ikke alt beregnes under den egentlige prognose på supercomputeren. Der er nogle primære prognosevariable, som nødvendigvis skal beregnes på supercomputeren, f.eks. udvikling af temperaturer, vinde, vanddamp og andre fugtighedsvariable, herunder nedbør. Disse udskrives normalt ikke hvert tidsskridt i modellen, men typisk hver time.
Men mange nyttige produkter kan beregnes separat efter prognosen. Det kan dreje sig om produkter til luftfarten, som ofte leveres for faste trykniveauer i atmosfæren samt et `mean sea level ´ tryk (MSLP), der muliggør at der kan produceres normale vejrkort med trykinformation både over hav og land. MSLP-trykket over land er et estimat af det tryk som på det pågældende sted ville være ved havniveau hvis landet over havniveau blev erstattet af luft.
Et andet eksempel på efterbehandling er `sigtbarhed´, der er et meget efterspurgt produkt, bl.a. til luftfarten. Sigtbarhed beregnes ud fra temperatur, fugtighed, mængden af skyvand i mættet luft samt eventuelt data relateret til luftforurening.
Temaansvarlig Bent Hansen Sass
Opdateret 4. september 2018