Stille stormflod og tidevand

Bælthavet er en smal passage mellem to store havområder - Nordsøen og Østersøen. Det giver mulighed for en speciel form for stormflod, som man kan kalde 'stille stormflod', som er en stormflod uden storm.

Situationen er denne: Når det blæser fra vest over Nordsøen, eller fra nord over Kattegat, og samtidigt blæser fra øst-nordøst over Østersøen, strømmer vandet til de danske bælter fra begge sider på én gang. Det giver en slags forstoppelse, hvor vandet ikke kan strømme frit gennem bælter og sund.

I stedet får vi støt stigende vandstand i alle farvande syd for bælterne og videre nordpå omtrent til de tre broer, som forbinder landsdelene og Danmark med Sverige.

Det kan ske under forholdsvis rolige vindforhold, hvor vi i stdet for storm over ét havområder har mindre stærk vind over to havområder - i en  uheldig kombination af vindretninger. Vandstandsstigningen, der kan blive temmelig alvorlig, kan synes uforklarlig. Men det skyldes altså effekten af vindsystemer, som ligge flere hundrede kilometer væk.

Tidevand

I Vadehavet, og i mindre grad langs Vestkysten, spiller tidevandet en særlig rolle under stormflod. Tidspunktet, hvor vinden når sit maksimum, sammenholdt med tidevandet, bliver ofte afgørende for situationens alvor.

Hvis stormen når sit maksimum samtidigt med tide-højvande (flod), bliver vandstanden 1-2 meter højere, end hvis det sker ved tide-lavvande (ebbe). I de indre danske farvande er denne effekt lille, og i Østersøen spiller tidevandet ingen rolle.

Tidevand og vejrsystemer er uafhængige af hinanden. Derfor er det et spørgsmål om held eller uheld, om vi har ebbe eller flod, og om vi har spring- eller nip-tidevand, ved tidspunktet for stormens maksimum.