Tsunami i Rigsfællesskabet
Selvom risikoen for tsunami i Danmark er relativt lille, skal vi alligevel være opmærksom på den.
I 2005 udarbejdede en række danske institutter i fællesskab en risikovurdering for tsunami i Rigsfællesskabet. Rapporten kan hentes her.
Der har længe ikke været registreret alvorlige tsunami i Rigsfællesskabet. Den jyske vestkyst har været ramt af et par meteo-tsunami med en højde på ca. en meter, og der har været et tilfælde i 1990'erne i Vaigaat mellem Disiko Ø og fastlandet.
I juni 2017 styrtede et bjergmassiv ned i den grønlandske Karrat fjord. Landsbyen Nuugaatsiaq på fjordens modsatte side blev ødelagt, og fire mennesker forsvandt i tsunamien. Det viser, at tsunami også i vores dele af verden er en risiko, der til stadighed skal tages alvorligt.
Landsbyen er i dag evakueret permanent, da et nyt skred meget vel kan være undervejs.
Temaansvarlig Jacob Woge Nielsen
Opdateret 3. juli 2018