Tsunamiens hastighed

En tsunamies hastighed kan udregnes, og den afhænger bla. af, hvor dybt havet det pågældende sted er.

Helt nøjagtigt er hastigheden af en tsunami kvadratroden af tyngdeaccelerationen gange havdybden (√g*D, hvor g=9,8 m/s² er tyngdeaccelerationen og D er vanddybden på det givne sted).

I oceanerne, som typisk er cirka 4 kilometer dybe, svarer det til en hastighed på 200 m/s eller godt 700 km/t. Bortset fra lydbølger er det de hurtigste bølger, der findes i havet.

På kontinentalsoklen er dybden typisk 250 meter, og bølgens hastighed reduceres til ca. 50 m/s eller 180 km/t. Det betyder, at bølgen sagtner farten ganske betragteligt, når den passerer ind over kontinentalskråningen. Samtidigt bliver bølgen kortere og højere. Denne effekt kaldes 'shoaling'. Det tætteste vi kommer på en dansk betegnelse er 'opgrunding'.

Efterhånden som tsunamien nærmer sig kysten og vanddybden bliver lavere, grunder den endnu mere op. Hastigheden sænkes yderligere - men bølgen ankommer dog stadig hurtigere end et menneske kan løbe.

Opbremsningen får tsunamien til at tårne sig op i noget, der med lidt god vilje kan beskrives som et harmonikasammenstød, hvor bagenden af bølgen nærmer sig forenden (se figur).

Bølgeenergien, der før var fordelt over nogle kilometers vanddybde, med en ret lille bølgehøjde og strømhastighed, bliver presset sammen på stadigt mindre vanddybde. Denne opkoncentrering af energi får tsunamien til at skifte karakter. Den bliver flere gange højere, og strømhastigheden i bølgebevægelsen bliver så stor, at bølgen ankommer under stadig brydning det sidste stykke vej ind mod kysten.