Sådan bruger du Klimaatlas

Udledning af drivhusgasser er den store ubekendte faktor i fremtidens klima. Derfor har FN udarbejdet forskellige scenarier, der går igen i Klimaatlas.

Ekstra drivhusgas i atmosfæren, primært tilført gennem menneskelig aktivitet, forårsager de fremtidige klimaændringer, der påvirker både Danmark og kloden som helhed.

Omfanget af klimaændringerne, f.eks. stigningen i temperaturen og variationerne i nedbøren, afhænger altså af, hvor store mængder drivhusgas, der bliver udledt fra f.eks. transport, energiproduktion og landbrug. De mængder er med andre ord den store ubekendte faktor i fremtidens klima. Derfor udpegede FN's klimapanel, IPCC, såkaldte udledningsscenarier i forbindelse med sin femte store tilstandsrapport udgivet i 2014.

I Klimaatlas fokusere vi på tre af disse scenarierne: et scenarie, hvor udledningerne af drivhusgas topper omkring år 2050 for derefter at falde (RCP2.6), et scenarier, hvor klimapåvirkningen stabiliseres (RCP4.5), og et scenarie med meget store udledninger af drivhusgas (RCP8.5).

Scenarierne beskriver altså fire fremtider, der adskiller sig ved forskellige udledninger af drivhusgasser. RCP står for 'Representative Concentration Pathways'. Scenarierne er kendetegnet og navngivet ved den anslåede strålingspåvirkning i år 2100 i forhold til år 1750. F.eks. er strålingspåvirkningen 2,6 W/m² (Watt pr. kvadratmeter) for scenariet RCP2.6, der har den laveste samlede mængde drivhusgas i atmosfæren. Strålingspåvirkningen beskriver forskellen mellem den energi, Jorden modtager, og den energi, Jorden afgiver igen.

Klimaatlas giver dig mulighed for at se, hvordan klimaet i Danmark forventes at ændre sig ved scenarierne RCP2.6, RCP4.5 og RCP8.5. Vejledning i hvilket scenarie, der er relevant ved forskellige projekter, findes i ’Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier’ udarbejdet af Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, i samarbejde med Miljøstyrelsen i september 2018.

Uddrag af vejledningen:

• For planlægning på en tidshorisont frem mod 2050 anbefales RCP4.5. Det kan også benyttes til planlægning på længere horisonter, hvis der er begrænsede krav til robusthed, eller hvis et anlægsprojekt eksempelvis kan have en iterativ tilgang, hvor det kan være mere omkostningseffektivt at udbygge/udvide hen ad vejen.
• For planlægning på en tidshorisont ud over 2050 anbefales RCP8.5. Dette anbefales til planlægning, hvor der er meget høje krav til robusthed.
• For planlægning og beslutninger, der kræver særlig robusthed, vil worst-case-analyser være essentielle, specielt for havstigninger.

Læs hele vejledningen her.

Se en video om udledningsscenarier her.

Klimaatlas giver dig information om usikkerheden på hver enkel variabel. Informationen kan du bruge til at finde data, der passer til dit projekt - alt efter tidshorisont og krav til robusthed.

Klimaatlas viser dig en række variable for f.eks. temperatur og nedbør. For hver variabel er angivet et usikkerhedsinterval. Intervallet gør det muligt for dig at finde de rette data til mange forskellige formål. Det kan f.eks. være klimasikring af eksisterende bygninger mod ekstrem regn eller planlægning af veje og broer med en lang tidshorisont og særlige krav om robusthed mod fremtidens vejr.

Klimaatlas tillader præcise valg

Med Klimaatlas kan du vælge at se data for tre forskellige udledningsscenarier; et højt (RCP8.5), et mellemhøjt (RCP4.5) og et lavt (RCP2.6) udledningsscenarie. Hvilket scenarie, du skal vælge, afhænger af tidshorisonten på dit projekt og kravene til robusthed.

RCP8.5 anbefales, hvis der er høje krav til robusthed, eller hvis tidshorisonten går ud over år 2050. 

Når du bruger kortet i Klimaatlas, skal du vælge et af de udlendingsscenarier. Du skal også vælge, hvilken tidsperiode du vil kigge på. Mulighederne er starten (år 2011-2040), midten (år 2041-2070) eller slutningen (år 2071-2100) af det 21. århundrede.

Når du har valgt, viser kortets dialogboks medianen i forhold til perioden 1981-2010 sammen med et usikkerhedsinterval. Dette interval er udtryk for modelusikkerheden. Det vil sige den del af usikkerheden, der skyldes, at forskellige klimamodeller giver forskellige resultater.

Den nedre grænse af usikkerhedsintervallet angiver den værdi, som kun 10 % af modellerne ligger lavere end. Tilsvarende er den øvre grænse den værdi, hvor resultaterne fra kun 10 % af modellerne ligger højere end.

Det er mest sandsynligt, at ændringen ligger omkring medianen, men der er også en lille sandsynlighed for, at den ligger tæt på den øvre eller nedre grænse. Den sandsynlighed - eller risiko - skal du sammenholde med dit projekts behov for robusthed.

Grafikken samler informationen og angiver usikkerhedsintervaller for alle scenarier og alle tre tidsperioder. For hver enkel parameter giver den et overblik over, hvor store usikkerhederne er. Størrelsen af usikkerheden varierer fra parameter til parameter, men er generelt større for længere tidshorisonter.

Se en video om usikkerheder her.

Senest opdateret: september 2019
© DMI

Der er mange bidrag til usikkerheden på fremtidens klima. Klimaatlas tager højde for dem ved at anvende data for tre udledningsscenarier og fra mange forskellige klimamodeller. 

Samfundsudviklingen er den store ubekendte, når fremtidens klima skal beskrives. Ændringerne i klimaet afhænger nemlig i høj grad af, hvor mange drivhusgasser der udledes. Denne usikkerhed håndteres ved at betragte forskellige mulige fremtider. På den måde illustreres det, hvor meget mængden af drivhusgas betyder for ændringerne i klimaet. I Klimaatlas vises data for tre forskellige udledningsscenarier; et højt (RCP8.5), et mellemhøjt (RCP4.5) og et lavt (RCP2.6) udledningsscenarie. .

Mange bidrag til usikkerheden

Et andet bidrag til usikkerheden er, at forskellige klimamodeller giver lidt forskellige resultater for, hvordan klimaet ændrer sig under de tre udlendingsscenarier. Modellerne adskiller sig ved, hvordan de enkelte dele af klimasystemet beskrives. De kan f.eks. bruge lidt forskellige ligninger for de detaljerede processer, der fører til dannelse af skyer. Det er ikke åbenlyst, hvilken model der er den bedste. Denne usikkerhed, modelusikkerheden, håndteres ved at inddrage mange forskellige modeller. På den måde illustreres det, inden for hvilket interval ændringerne ligger. Det kan f.eks. være, at temperaturen ændrer sig mellem 1.5 og 5 °C over en given årrække. I Klimaatlas indgår op til 72 modeller i beregningen af hvert indikatorer.

Naturlige klimaudsving bidrager også til usikkerheden. En klimamodel starter sin kørsel på en tilfældig model-dag. Som i det virkelige klima, veksles der naturligt mellem tørre og regnfulde somre, mellem milde og kolde vintre. Modellen skal derfor køre i mange år for at give en dækkende beskrivelse af de naturlige variationer. Klimaatlas tager højde for den naturlige variabilitet ved at vise data for 30-årsperioder, som udjævner de største ekstremer, og ved at inddrage mange modeller.

Klimamodellerne er ikke perfekte, og ingen af dem stemmer fuldstændigt overens med det rigtige klima. Data fra modellerne justeres derfor, så de nutidige data kommer til at svare til observationerne, både hvad angår middelværdi og variabilitet. Justeringen giver et ekstra bidrag til usikkerheden på de beregnede klimaændringer, da forskellige metoder ikke giver præcis de samme resultater. Bidraget er dog relativt lille, og justeringen er i mange tilfælde nødvendig, hvis data skal være praktisk anvendelige.

Tidsskalaen er afgørende for, hvor stor en rolle de enkelte usikkerheder spiller. Klimaatlas indeholder data frem til år 2100. På så lange tidsskalaer kan der være stor forskel på klimaet for de forskellige udlendingsscenarier.  På kortere tidsskalaer dominerer modelusikkerheden normalt, og her er det mindre vigtigt, hvilken udlendingsscenarie der bruges.

Se en video om usikkerheder her.

Generel information

Danmarks Meteorologiske Institut, herefter DMI, som har de immaterielle rettigheder til meteorologiske data udbudt gennem 'DMI's webservices' (herefter data), giver på nedenstående vilkår brugsret til data.

Vilkårene for anvendelse af DMI's meteorologiske data accepteres ved enhver brug af data, uanset om brugeren selv har hentet dataene via DMI's webservices. Hvis brugeren anvender DMI's webservices har brugeren yderligere accepteret de brugsbetingelser, som fremgår nedenfor for brug af DMI's webservices til hentning af data.

Vilkårene er underlagt dansk ret og dansk værneting, og enhver tvist mellem brugeren og DMI, som måtte opstå i forbindelse med disse brugsvilkår, herunder tvister vedrørende brugsvilkårenes eksistens eller gyldighed, skal løses i overensstemmelse hermed.

Eventuelle tvister mellem brugeren og DMI skal først søges løst i mindelighed mellem parterne. Kan en tvist ikke løses i mindelighed, afgøres den ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet i København efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen.

Brug af data

DMI giver en verdensomspændende, gratis, ikke-eksklusiv, og i øvrigt ubegrænset brugsret til data, som frit kan:

• kopieres, distribueres og offentliggøres
• sammensættes med andet materiale
• bruges kommercielt og ikke-kommercielt

Data må ikke bruges på en måde, så det kan fremstå som om, at DMI godkender, støtter, anbefaler eller markedsfører brugeren, brugerens produkter eller tjenester.

Brugeren skal sikre, at brug af data er i overensstemmelse med dansk ret.

Data med DMI som datakilde må ikke ændres, men må gerne indgå som input i videre databehandling.

DMI's data opdateres regelmæssigt, og det et brugerens eget ansvar at sikre anvendelse af opdaterede data.

Oppetid

DMI's webservices er placeret på en platform, som er designet til at kunne understøtte mange brugere på samme tid. Der forventes samtidig hurtige svartider. Dog deler du DMI's webservices med mange andre brugere, og der kan således opleves variationer i responstid og kapacitet.

DMI's webservices er som udgangspunkt designet til at være tilgængelige 24/7, og DMI bestræber sig på at opfylde denne tilgængelighed til enhver tid. DMI forbeholder sig ret til at have servicevinduer til vedligeholdelse af webservices, men søger at begrænse dette til et absolut minimum.

Klimaatlas forventes som minimum at have en oppetid inden for normal arbejdstid, altså kl. 08 til kl. 17 på alle hverdage.

GIS-data

DMI tilbyder en GIS-service-løsning til brugerne. Portalen har en lovet oppetid på 99,9 %. Du kan finde SLA for GIS-dataportalen her.

Kildeangivelse

Klimaatlas skal citeres som:
DMI. (2024). DMI Klimaatlas v2024a - Fremskrivninger af det danske klima (Projections of climate indicators in Denmark) [Data set]. Zenodo. https://doi.org/10.5281/zenodo.11402836

Når Klimaatlas data anvendes, skal brugeren på et rimeligt og synligt sted egnet til distributionsmediet indsætte:

• Hvis data anvendes i rå, citeret eller genkendelig form i tekst- eller grafiske produkter: ”Kilde: DMI Klimaatlas”.
• Hvis data anvendes som input i videre databehandling: ”Baseret på data fra DMI Klimaatlas og efterfølgende bearbejdet”.
• Sikre, at ”DMI” eller ”DMI Klimaatlas” fremgår som kilde på forsiden af distributionsmediet, såfremt andre kilder også nævnes på forsiden.
• Tidspunkt, hvor Klimaatlasdata er hentet hos DMI.
• Versionsnummer af Klimaatlas (f.eks. v2024a).

DMI’s rettigheder og ansvar

Data stilles til rådighed, som de er, og DMI har intet ansvar for hverken indhold, oprindelse, fejl og mangler eller nogen form for skade, der måtte følge af brug af data eller som følge af nedbrud på distributionsplatformen.

DMI garanterer ikke den fortsatte tilrådighedsstillelse af data, og kan til enhver tid ændre brugsretten til data og vilkårene herfor samt for brug af webservices.

Beskyttelse af persondata

Hvis du er interesseret i privatlivspolitik og viden om hvordan DMI behandler persondata, så finder du information på DMI's hjemmeside under linket 'Privatliv' i bunden af siden.

Vilkårene er senest blevet opdateret september 2019.