Energiens rejse i klimasystemet

Hvor bliver energien af i klimasystemet? Hvordan passerer den rundt, hvor optages den egentlig, og hvad betyder det for fremtiden? I dette tema kan du lære mere om energiens vej gennem klimasystemet.

Det klareste billede af klimaets tilstand fås, når man betragter energiregnskabet. Drivhuseffekten mindsker Jordens afgivelse af energi til verdensrummet. Der kommer mere ind via solindstråling, end der går ud, og nettoresultatet er ophobning af energi.

Den ophobede energi fordeles mellem de forskellige dele af klimasystemet. Havet spiller hovedrollen, og over 90 procent af energien går til at opvarme havene. Resten går til at opvarme atmosfæren og landjorden og til at smelte havis, gletsjer-is og iskapper.

Vi bruger tit Jordens overfladetemperatur som indikator for klimaets tilstand. Både fordi det er Jordens overflade, vi bor på, og fordi det er her, vi har de ældste og bedste målinger.

Overfladetemperaturen giver dog ikke den mest nøjagtige beskrivelse af klimaet. En mere præcis og fundamental størrelse er mængden af energi, der ophobes. Pt. svarer den mængde til omtrent 4 Hiroshima-bomber hvert sekund.

En stigende ubalance i energien betyder, at klimasystemet løbende forsøger at indstille dets temperatur til skiftende forhold. Selv hvis vi stoppede CO2-udledninger øjeblikkeligt, ville det stadig betyde yderligere global opvarmning.

Temaansvarlig Martin Stendel
Opdateret 3. juli 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...