Tilbagekoblingsmekanismer
Når jordoverfladen bliver varmere eller koldere, sker der også andre ændringer i klimasystemet. Ændringerne kan forstærke eller dæmpe opvarmningen eller afkølingen. Det kalder vi en feedback - eller på dansk tilbagekoblingsmekanisme.
Dette gælder uanset om årsagen til opvarmning eller afkøling er naturlig eller menneskeskabt.
En øget drivhuseffekt fører til opvarmning af atmosfæren. En opvarmet atmosfære kan indeholde mere vanddamp end en koldere, og da vanddamp er en drivhusgas, betyder mere vanddampindhold yderligere opvarmning - man taler om en positiv tilbagekobling.
En opvarmning betyder også generelt mindre snedække over kontinenterne og mindre havis. Da sne og is tilbagekaster mere sollys til verdensrummet end jord, planter og havvand, betyder mindre sne og havis en yderligere opvarmning, altså igen en positiv tilbagekobling.
En meget vigtig positiv tilbagekobling ses, når havtemperaturen stiger. Derved frigiver oceanerne store mængder af den CO2 som er bundet i havet og drivhuseffekten øges yderligere.
Der er også negative tilbagekoblinger. Det vil sige tilbagekoblinger som begrænser temperaturændringerne.
En sådan negativ tilbagekobling er f.eks. varmestrålingen fra jordoverfladen og atmosfæren. Hvis temperaturen øges, vokser også varmestrålingen til rummet, og det begrænser den oprindelige temperaturstigning.
Der sker også ændringer i skymængder og skytyper, når klimaet ændres.
Skyer har to modsatrettede virkninger i klimasystemet: For det første kaster de en del af det sollys, der ellers ville nå ned til jordoverfladen, tilbage til verdensrummet. For det andet øger de drivhuseffekten.
Derfor kan der være både negative og positive tilbagekoblinger, og den samlede tilbagekoblingseffekt af skyer i et varmere klima er usikker.
Endelig er der tilbagekoblinger mellem atmosfærens CO2 -koncentration, klimaet og biosfæren. For eksempel kan et varmere klima med mere CO2 i atmosfæren føre til øget plantevækst, som dermed optager CO2 fra atmosfæren.
Tilbagekoblinger og vekselvirkningerne mellem klimasystemets dele er komplicerede. Det betyder, at der ikke er nogen enkel sammenhæng mellem en påvirkning af klimaet og den resulterende klimaændring.
For eksempel kan man ikke forvente, at en dobbelt så stor klimapåvirkning giver dobbelt så store klimaændringer.
Man kan heller ikke forvente, at klimaændringerne kommer præcis dér, hvor klimaet påvirkes.
For at forstå processerne og beskrive fremtidige klimaændringer er det derfor nødvendigt at benytte komplicerede klimamodeller.
Temaansvarlig Martin Stendel
Opdateret 3. juli 2018
