Det ekstreme er svært at beregne

Én ting er at regne på, hvor meget temperaturen i gennemsnit vil stige om fx. 100 år. En anden ting er, hvad der sker, når der kigges på ekstremer - altså de sjældneste og voldsomste vejrbegivenheder. Det er langt sværere at regne på disse ekstremer end på gennemsnitsværdier.

Selvom klimaforandringerne gør ekstremt kraftige regnskyl hyppigere og de stærkeste storme voldsommere end i dag, vil de trods alt stadig være sjældne begivenheder. Derfor kræver det et meget omfattende regnearbejde at danne sig et statistisk sikkert billede af, hvor hyppigt det voldsomme vejr vil ramme os, og med hvilken styrke.

"Når vi taler om de gennemsnitlige ændringer, for eksempel hvor meget nedbør vi vil få i løbet af et helt år, har vi et meget stort datamateriale at gå ud fra i vores klimaberegninger, og kan udtale os med stor sikkerhed. Jo mere sjælden en begivenhed, vi kigger på, jo større bliver den statistiske usikkerhed," forklarer seniorforsker Ole Bøssing Christensen, DMI.

Klimaforskning - et omfattende globalt samarbejde

Heldigvis foregår der et omfattende internationalt samarbejde inden for klimaforskningen. På den måde står de danske beregninger ikke alene.

Eksempler på det internationale samarbejde om regional modellering for Europa er projektet PRUDENCE, som blev afsluttet i 2004, ENSEMBLES, som foregik i 2004-2009, og det nuværende CORDEX-samarbejde.

Samlingen af CORDEX simuleringer i ca. 12 km opløsning vokser kraftigt lige nu i flere projekter.

Temaansvarlig Ole Bøssing Christensen
Opdateret 5. september 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...