Varmere luft kan optage mere vand

Den grundlæggende forklaring på, at global opvarmning gør ekstreme vejrbegivenheder endnu kraftigere, er relativt enkel.

Når luften bliver varmere, kan den indeholde mere vanddamp. Jo mere vanddamp, luften indeholder, jo mere energi bærer den med sig. Og jo mere energi, luften indeholder, jo kraftigere energiudløsning er der også mulighed for, når vanddamp fortættes til dråber.

Så fugt i luften - og mere af den - vil entydigt resultere i kraftigere og voldsommere byger og skybrud.

"Den helt basale fysiske forståelse af, hvorfor global opvarmning fører til voldsommere uvejr, er nem nok. Alt andet lige må man forvente, at de lokale vejrfænomener, som man har i forvejen i bestemte områder, bliver kraftigere, jo stærkere den globale opvarmning er," siger seniorforsker Ole Bøssing Christensen, DMI.

Han understreger, at luftens evne til at optage vanddamp stiger kraftigt med temperaturen (se figuren). Det vil sige, at selv en ret beskeden stigning i temperaturen bevirker en betydelig stigning i, hvor meget vanddamp luften kan indeholde. Det er også forklaringen på, at modellerne forudsiger en mangedobling i hyppighed af de mest ekstreme hændelser, mens de mere almindelige, kraftige regnvejr kun vil blive lidt hyppigere i fremtiden.

Selvom den grundlæggende forståelse er enkel, kræver det et stort regnearbejde at skabe et troværdigt skøn over, hvor kraftige og hvor hyppige ekstreme regnskyl og storme, Danmark vil blive udsat for.

Dette skyldes blandt andet, at et højt indhold af vanddamp og energi i en luftmasse ikke er nok i sig selv til at skabe de mest dramatiske vejrbegivenheder. En række andre forudsætninger skal også være opfyldt, og et billede af fremtidens vejr er derfor mere komplekst end som så.

Temaansvarlig Ole Bøssing Christensen
Opdateret 5. september 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...