Set med meteorologens øjne er sne resultatet af en hårfin proces i og under skyerne. Små marginaler skiller nemlig regn og sne, og når det så endelig sner – ja, så er sne jo ikke bare sne!
Meteorologen har mange fornemmelser for sne: der skelnes mellem slud, tøsne og knirkende frostsne, der fyger. Tillige snakkes der ind imellem også om kornsne, iskorn, isnåle osv.
Historien om sne begynder i nedbørsskyerne, hvor al nedbør af betydning, bortset fra finregn, fødes i isfasen. Nedbørskyer består typisk af bitte små ispartikler og underafkølet vand. Efterhånden vokser ispartiklerne til iskrystaller, der alt afhængig af temperaturen og fugtigheden i skyen får de mest fantastiske former: sekskantede søjler, stænger og meget flotte snestjerner med forskellige mønstre af arme og udposninger.
Frostsne
Når der er frostgrader ved jorden og hele vejen op i skyerne, falder sneen som frostsne, der knirker og knaser. Frostsneen består af enkelte iskrystaller, der har svært ved at hænge sammen, og den virker tør og kan nemt fyge.
Tøsne
Hvis temperaturen over jorden er lige over nul, vil iskrystallerne delvis smelte på deres vej ned, og snefnuggene har let ved at klistre sammen. Denne sne er god til snebolde og snemænd. Vi taler nu om tøsne, der – hvis det bliver for varmt (over +3 grader) – mere vil falde som slud eller sne blandet med regn. Hvis det bliver varmere, falder nedbøren udelukkende som regn.
Iskorn
Iskorn, kornsne og isnåle kan ikke sammenlignes med almindelig sne, og de er da også dannet på en anden måde. Iskorn er simpelthen frosne regndråber, der ligesom hagl kan tromme mod hustage og vinduer. De indikerer også, at der i et højere niveau forekommer underafkølet regn, der kan danne isslag.
Kornsne og isnåle
Kornsne er faktisk frossen finregn, mens isnåle er en helt speciel vinternedbør, der består af talrige meget små iskrystaller, som langsomt falder i skyfrit og meget koldt vejr (temperaturer under - 20 grader). De kaldes også diamond dust – diamantstøv, hvilket man godt kan forestille sig.