Voldsomt vejr

Siden 1891 er alle kraftige blæsevejr, der har ramt Danmark, klassificeret i forhold til styrke og vindretning, samt om der har været snefald indblandet.

Listen over klassificerede storme kan ses i Storme i Danmark fra 1891 og frem (pdf).

Under den hidtil værste orkan i Danmark den 3. december 1999 blev der på Rømø målt 41,2 m/s (148 km/t) i middel over 10 minutter og 51,4 m/s (185 km/t) i vindstødene.

Rekorden for det kraftigste vindstød er fra 28. oktober 2013, hvor der blev målt 53,5 m/s (192,6 km/t).

Grænsen til orkan ligger ved ca. 33 m/s (117 km/t).

Læs også temaet Vind - vejrgudernes hvirvlende dans om bl.a. Orkaner er på vore breddegrader.

Set med meteorologens øjne er sne resultatet af en hårfin proces i og under skyerne. Små marginaler skiller nemlig regn og sne, og når det så endelig sner – ja, så er sne jo ikke bare sne!

Meteorologen har mange fornemmelser for sne: der skelnes mellem slud, tøsne og knirkende frostsne, der fyger. Tillige snakkes der ind imellem også om kornsne, iskorn, isnåle osv.

Historien om sne begynder i nedbørsskyerne, hvor al nedbør af betydning, bortset fra finregn, fødes i isfasen. Nedbørskyer består typisk af bitte små ispartikler og underafkølet vand. Efterhånden vokser ispartiklerne til iskrystaller, der alt afhængig af temperaturen og fugtigheden i skyen får de mest fantastiske former: sekskantede søjler, stænger og meget flotte snestjerner med forskellige mønstre af arme og udposninger.

Frostsne

Når der er frostgrader ved jorden og hele vejen op i skyerne, falder sneen som frostsne, der knirker og knaser. Frostsneen består af enkelte iskrystaller, der har svært ved at hænge sammen, og den virker tør og kan nemt fyge.

Tøsne

Hvis temperaturen over jorden er lige over nul, vil iskrystallerne delvis smelte på deres vej ned, og snefnuggene har let ved at klistre sammen. Denne sne er god til snebolde og snemænd. Vi taler nu om tøsne, der – hvis det bliver for varmt (over +3 grader) – mere vil falde som slud eller sne blandet med regn. Hvis det bliver varmere, falder nedbøren udelukkende som regn.

Iskorn

Iskorn, kornsne og isnåle kan ikke sammenlignes med almindelig sne, og de er da også dannet på en anden måde. Iskorn er simpelthen frosne regndråber, der ligesom hagl kan tromme mod hustage og vinduer. De indikerer også, at der i et højere niveau forekommer underafkølet regn, der kan danne isslag.

Kornsne og isnåle

Kornsne er faktisk frossen finregn, mens isnåle er en helt speciel vinternedbør, der består af talrige meget små iskrystaller, som langsomt falder i skyfrit og meget koldt vejr (temperaturer under - 20 grader). De kaldes også diamond dust – diamantstøv, hvilket man godt kan forestille sig.

Risiko for glatte veje burde være paratviden hos alle bilister. Svaret er dog ikke helt simpelt. De fleste ved dog, at det, der kommer ned fra oven såsom sne, slud og isslag, gør vejene glatte. Men vejene også kan blive glatte, uden der kommer noget ned, og det overrasker stadig mange.

Rimdannelse på vejen og våde vejbaner, der fryser til is, er nogle af det farligste situationer. De forekommer begge i forbindelse med klart vintervejr enten i stabilt højtryksvejr eller ved opklaring efter regnvejr.

I tilfælde af klar himmel vil vejoverfladen afkøles ved udstråling, og hvis luften samtidig er relativt fugtig, vil rim afsættes på vejen.

Afkøling af vejbanen kan også fryse regnvand på vejen til is, hvis vejtemperaturen kommer under nul. Det kaldes nu og da for ‘sort is’, da den klare is ikke ses oven på den sorte vejbane.

En gode talemåde kunne derfor være ‘Når vintervejret er klart, er forsigtig kørsel smart’.  

Den højeste intensitet målt i Danmark er på 5,4 mm/minut den 23. juni 2016 i Ærøskøbing på Ærø. Bygen, hvor den høje intensitet indgik, startede kl. 18:49 om aftenen, varede i 130 minutter, og der faldt i alt 49,4 mm regn.

De 5 minutter, hvor det regnede mest, faldt der 18 millimeter og tilsvarende 29,2 mm over 10 minutter.

Rekorden for 10 minutters nedbør er dog fra 2. juli 2011 i Ishøj, hvor der faldt 31,2 millimeter over 10 minutter. Det vil sige, der faldt så meget som 3,12 millimeter hvert minut.  

Indimellem kommer der over 100 mm i et enkelt regnvejr i Danmark.

Den højeste målte mængde på 24 timer er dog helt oppe på 168,9 mm regn. Det faldt 8.-9. juli 1931 på Ærø under en kraftig regnstorm i de sydlige egne af landet.

Se også temaet Ekstrem nedbør.

Skypumper er i familie med tornadoer, men er normalt meget mindre i både udstrækning, intensitet og ikke mindst i ødelæggende virkninger.

Man kender ikke dannelsesprocessen for skypumper og tornadoer i detaljer, men man ved, at der er forskel på de meget kraftige tornadoer, man hører om fra USA og de noget svagere skypumper, der forekommer i Danmark. Normalt er de danske skypumper kun F-0 tornadoer på Fujita-skalaen, men de kan dog også være af størrelsen F-1.

De fleste skypumper i Danmark observeres over havet, hvor de normalt ikke gør nogen større skade.

Læs også temaet Vind - vejrgudernes hvirvlende dans.

Der er ingen tvivl om, at tornadoer er et stort problem visse steder i USA. Mange mennesker er gennem tiderne blevet dræbt, og tornadoerne har resulteret i omfattende ødelæggelser.

Den egentlige tornadosæson i USA strækker sig fra marts til august med det maksimale antal tornadoer i maj-juni. Ind imellem rapporteres der om F-5 tornadoer. Det er meget voldsomme tornadoer med målte rekord-vindhastigheder på omkring 142 m/s (over 510 km/t), hvilket er mellem 4 til 5 gange orkanstyrke! Disse tornadoer er heldigvis sjældne.

I Danmark er der aldrig rapporteret om egentlige tornadoer, men om en del skypumper, der kan karakteriseres som svage tornadoer. Fælles for disse og de rapporterede tornadoer/skypumper i Europa er, at de i almindelighed er (langt) svagere end de fleste rapporterede tornadoer fra USA.

Oftest vil man i medierne høre om tornadoer i USA. Det betyder ikke, at resten af jordkloden er fri for tornadoer. Der findes rapporter om dem fra alle verdensdele. De kan tilsyneladende optræde overalt, dog formentlig med undtagelse af permanent is- og snedækkede områder.

Europa hjemsøges hvert år af et betydeligt antal tornadoer/skypumper. Alene i Storbritannien er det årlige gennemsnit (for en trediveårsperiode) på 33 med et maksimum i 1982 på hele 152. En tilsvarende statistik for hele Europa kendes ikke.

Mange sprog har nogenlunde det samme ord for orkan, og det betyder noget i retning af den højeste vindhastighed. På spansk bruger man ordet "Huracan", der betyder hvirvelstorm.

Det skal blæse op mod 120 kilometer i timen, før man kan snakke om en orkan. Betegnelsen "orkan" kan godt være et forvirrende begreb, fordi det bliver brugt i mange sammenhænge. Men ser man helt nøgtern på det, er betegnelsen faktisk kun forbundet med en vindhastighed over ca. 33 m/s.

Læs også temaet Vind - vejrgudernes hvirvlende dans om bl.a. Orkaner er på vore breddegrader.

En tropisk orkan starter i det små – som en tropisk hvirvel med meget moderate vindhastigheder. Nogle af dem udvikler sig dog hurtigt til en tropisk storm, og hvis dette sker, får stormen et allerede forudbestemt navn, fx Alex, og følges derefter nøje.

Indimellem, men heldigvis sjældent, udvikler stormen sig til en tropisk orkan, og det store beredskab træder i kraft. Se også mere om tropiske orkaners navne på National Hurricane Center's hjemmeside.

Orkaner på vore breddegrader kan også have navne, men det er ikke sat i system. Den 28. oktober 2013 var tre storme på vej mod Danmark: St. Jude, Christian og Simone. I virkeligheden var det selvfølgelig én og samme storm blot individuelt navngivet af vores tre nabolande England, Tyskland og Sverige. Alle tre navne figurerede i danske medier med forvirring til følge. I dagene efter den 28. oktober bad daværende minister Martin Lidegaard derfor DMI om fremover at navngive danske storme.

Læs også temaet Vind - vejrgudernes hvirvlende dans om bl.a. Orkaner er på vore breddegrader.

I Grønland optræder der lunefulde faldvinde fra Indlandsisen eller højtliggende fjeldplateauer, hvor ansamlinger af kold luft som laviner styrter ned over terrænet mod kysten.

Piteraq betyder "det, der overfalder en", og der er virkelig tale om et overfald af, hvad man kan kalde stormenes furie. I løbet af få minutter kan den slå ned, og de mest kraftfulde har middelvinde på over 50 m/s og vindstød på antagelig op til 80-90 m/s, altså et pænt stykke over dobbelt orkanstyrke.

Hvis ikke de grønlandske huse var af træ, der gør dem meget elastiske, og samtidig var forsynet med meget kraftige skodder for vinduerne, ville alt være totalt raseret.

Læs mere om piteraq i orkantemaet. 

Ikke alle storme dannes på grænsen mellem kold og varm luft eller i troperne over et varmt hav. Specielle lavtryk – kaldet polare lavtryk – dannes ofte langt væk fra polarfronten dybt inde i den kolde luft fra polerne. De dannes i en kold atmosfære over et relativt varmere hav.

Gennem en stor tilførsel af energi via fordampning fra havet (ligesom ved tropiske orkaner) udvikler disse lavtryk sig til stormlavtryk, typisk med en lille udstrækning – 200 til 500 kilometer – men med kraftige vinde ved jordoverfladen.

Undertiden kan de træffes ret langt sydpå eksempelvis over Danmark.

Læs mere om polare lavtryk i orkantemaet.

Der findes ikke en videnskabelig definition på begrebet isvinter. I Danmark har vi tradition for at kategorisere en vinter som værende en isvinter, hvis der har været behov for at sende de store statsisbrydere ud i de danske farvande for at assistere den øvrige skibstrafik. Sidste gang det skete var i vinteren 1995/96.

Som tommelfingerregel kan man sige, at nyfalden sne fylder ca. 10 gange så meget som den tilsvarende mængde smeltet sne. 1 mm nedbør vil altså, hvis den falder som sne, give ca. 1 cm sne.