Vind

Vind består dybest set af hvirvler i atmosfæren. Det er luftmasser, som med større eller mindre kraft er i bevægelse og påvirker hinanden. En kølig brise på en sommerdag kan være noget af det dejligste, mens orkaner kan rive hustage af og koste liv. 

Vind kan overordnet betragtes som forholdsvis små forstyrrelser i det globale vindsystem, som er en vigtig del af Jordens klima. Uden vind vil der kort sagt ikke være noget klima. Vind kan optræde på mange forskellige skalaer - fra små uskyldige hvirvler, der lige akkurat kan blæse støv op, til kolossale orkaner med en udstrækning på mange tusind kilometer. De mest frygtindgydende vindtyper – som f.eks. orkaner, stærke storme og tornadoer – er heldigvis forholdsvis sjældne. 

Hvirvler, og dermed vind, er på sin vis naturens orden. Hvis man i et laboratorie har et roterende bassin med vand, som man langsomt sprøjter farve ind i med en lille dysse, kan man se, hvordan virvaret af tilfældige småbevægelser samler sig lidt efter lidt og bliver til en stor sammenhængende hvirvel. 

I naturen sker denne proces mange steder f.eks. i atmosfærens luftmasser og i oceanernes vandmasser. Meteorologens høj- og lavtryk er sådanne hvirvler, dog med en forholdsvis kort levetid. Storme og orkaner dannes også på denne måde. De starter i det små for i nogle tilfælde at udvikle sig til kæmpemæssige roterende vindsystemer - nogle gange med en udstrækning på tusinder af kilometer.

De mest ødelæggende og frygtede hvirvler er tropiske orkaner, mens tornadoen afgjort er den voldsomste hvirvel med vindhastigheder i den roterende bevægelse på op over 500 kilometer i timen.

Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 8. januar 2019

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...