Nyt tidevand for 2020 og 2021: Flere stationer og gensyn med en gammel kending
Tidevandsprognoser for 2021 og opdaterede tabeller for 2020 er nu klar. Igen i år har vi øget antallet af målestationer og kan derfor udarbejde tidevandsprognoser for endnu flere lokaliteter. Derudover er den grønlandske station Rifkol vendt tilbage med friske beregninger baseret på nye målinger.
Tidevand er vigtigt at have styr på i forhold til f.eks. søkort, søsikkerhed og i situationer med voldsomt vejr. DMI leverer tidevandstabeller for danske-, færøske- og grønlandske farvande, og tabellerne opdateres en gang årligt. Nu er tabellerne for 2021 klar, og 2020-tabellerne er ligeledes ført ajour, så de nye lokaliteter også er med her.
Tilsvarende er stationer med genberegnede konstituentsæt (amplituder plus faser for svingninger over en given periode) også blevet opdaterede. Således kan vi i år præsentere i alt 167 tidevandsprognoser fordelt på 92 danske, 66 grønlandske og 9 færøske lokaliteter.
Igen i år har vi øget antallet af lokaliteter i danske farvande, hvor vi beregner tidevand. Otte nye stationer er kommet til, og 12 stationer er blevet genberegnet ved brug af længere tidsserier. Dermed er de nu endnu mere præcise. Enkelte af stationerne har både en primær og en sekundær måler, hvilket gør, at resultaterne af tidevandsberegningerne kan optimeres. Således dækker de 20 (gen)beregninger over 24 stationer i alt.
Rifkol på banen igen
For de grønlandske farvande er antallet af lokaliteter med beregnet tidevand øget med 6 stationer, som alle ligger lige syd for Diskobugten. Derudover har vi genintroduceret en gammel kending, Rifkol, som blev taget ud af listen sidste år på grund af usikkerhed i tidevandsanalysen samt datagrundlaget for den (læs mere i nyheden fra 2019).
Alle nye grønlandske stationer er baseret på vandstandsdata indsamlet af søopmålerne i Geodatastyrelsen (GST) i 2019. Der er også GST, som har opstillet den nye måler på Rifkol, og stationen er en af mange "standard" stationer, som indgår i Admiralty table. Det er en samling af tidevandsprædiktioner for hele verden, og som anvendes flittigt af maritime brugere overalt.
Højvande som medskyldig i oversvømmelser i Grønland
Et eksempel på, hvordan højt tidevand kan forværre en allerede truende vejrsituation, sås den 14. og 15. november 2019 i Grønland.
I Paamiut i Sydvestgrønland var dele af havnen oversvømmet tidligt torsdag morgen den 14. november. Langt værre stod det til i Ilulissat i Diskobugten den efterfølgende dag, hvor tre huse blev evakueret på grund af en kombination af høj vandstand og kraftige bølger.
Drivkraften bag begge hændelser var et kraftigt lavtryk, som også lagde det meste af luftfarten ned. Vandstandene blev ekstraordinære høje, da vindstuvningen (når vand stuves sammen op mod land af pålandsvind) og specielt bølgerne uheldigvis faldt sammen med højvande og springflod.
Læs eventuelt mere om den forhøjede vandstand i Grønland.
Lavvande som afbøder under orkanen 1999
Omvendt kan lavt tidevand være med til at afhjælpe konsekvenserne af en høj vandstand, som det sås under orkanen 3. december 1999 for godt 20 år siden.
I Vadehavet har tidevandet stor betydning for vandstanden - der kan nemlig være mere end 2 meters forskel mellem astronomisk lav- og højvande. Der er 12 timer mellem hvert høj- og lavvande.
Decemberorkanen ramte heldigvis ikke samtidigt med astronomisk højvande. Var dette sket, var vandstanden kommet 1-1,5 meter højere op og dermed potentielt været endnu højere end under Den Store Mandedrukning, der ramte i Vadehavet den 11. oktober 1634 med en vandstand oppe på rekordhøje 6,12 meter.
Under orkanen brød vandstandsmåleren i Ribe ned, så det præcise niveau kendes ikke.
Tidevandsprædiktionerne for Danmark, Grønland og Færøerne ligger frit tilgængelige og kan findes på ocean.dmi.dk og dmi.dk.
Af Mads Hvid Ribergaard
31. januar 2020
