SpaceX har sendt ny mini vejr-satellit i kredsløb
Det europæiske rumagentur ESA sendte i fredags en ny mini-vejr-satellit op. Selve turen ud i rummet foregår fra Californien i USA med SpaceX´s Falcon 9 raket. DMI har været med i udviklingen af satellitten, der skal give flere og bedre data til meteorologernes vejrprognoser fra især det arktiske område.
19. august 2024.
Data fra vejrsatellitter er vigtige, når meteorologerne skal levere præcise vejrprognoser eller har brug for at følge vejrets udvikling. Men de sædvanlige satellitter er en bekostelig affære.
Derfor er DMI sammen med de andre nordiske meteorologiske institutter med i udviklingen af en helt ny type mini-vejrsatellitter. Satellitten hedder ’Arctic Weather Satellite’ (AWS) og som navnet antyder, skal satellitten blandt andet overvåge vejret i Grønland og Arktis.
Data fra den nye mini-satellit kommer til at betyde en stor forskel for vejrmodeller og meteorologernes arbejde, fortæller Ole Krarup Leth, der er leder af forskningsenheden Globalt Klima ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
- Med AWS får vi flere data fra det arktiske område. Indtil nu har vi haft forholdsvis få observationer netop dér sammenlignet med andre steder på jorden, så de ekstra data er et stort plus, siger han.
Mini-satellit kun 600 km over Jordens overflade
AWS er en mindre satellit, end mange af dem der i forvejen kredser om jorden. Den skal kredse i en såkaldt polær bane, ca. 600 km over Jordens overflade, og kan på den måde dække polområderne flere gange om dagen. Satellitten skal bl.a. måle temperatur, vanddamp, skyer og is i atmosfæren og på jordens overflade.
Observationer, der bruges i DMI´s vejrmodeller og som er helt centrale for, at meteorologerne kan lave præcise vejrudsigter for f.eks. Grønland men også for Europa.
AWS er en forholdsvis billig satellit sammenlignet med mange af de eksisterende vejrsatellitter, men det samlede budget inklusiv forventet drift løber alligevel op i omkring 42 millioner euro, som betales af ESA.
Uden udslåede solpaneler er satellitten på størrelse med en vaskemaskine og vejer cirka 125 kg – i hvert fald, så længe den befinder sig på jorden. Selve opsendelsen skete med det private amerikanske rumprogram SpaceX´s raket Falcon 9.
Geostationære og polære vejrsatellitter
De geostationære satellitter leverer langt de fleste data og billeder og er særligt vigtige på vores breddegrader. De befinder sig over ækvator og sender data og billeder ned til jorden med korte intervaller af ca. 10 minutter.
Ulempen ved de geostationære satellitter er, at de har en dårlig dækning på de høje breddegrader tæt ved nord- og sydpolen. Derudover ligger de i cirka ca. 36.000 kilometers højde, og har derfor færre detaljer med på billederne.
De fleste polære satellitter kredser i en bane op til 800 km over jorden. Den forholdsvise lave højde gør, at de får mange detaljer med, og deres nord- og sydgående bane gør, at de flyver tæt forbi polerne og derved dækker de høje breddegrader bedre. Der er dog ikke ret mange af dem, og derfor kan der gå mange timer imellem man modtager data fra samme sted. Det er AWS med til at ændre på.
Flere AWS’er på vej
AWS er en prototypesatellit, og hvis den leverer som forventet, er det planen, at der skal sendes seks satellitter op af samme type. Disse skal finansieres af EUMETSAT, som er den fælleseuropæiske organisation, der varetager de europæiske meteorologiske institutters behov for satellitmålinger.
Med seks satellitter, der kredser om jorden på samme tid og i forskellige baner, er det muligt, at observere og følge vejrudviklingen med endnu større nøjagtighed. Alene med de seks satellitter vil hvert punkt i arktisk blive målt én gang ca. hvert 20. minut. På vores breddegrader vil det ca. være én gang i timen, og ifølge beregninger vil AWS kunne forbedre vejrprognoserne med 9% i Arktis og 6% for Danmark.
-Det betyder at vejrudviklingen og dannelse af fx stormlavtryk kan følges meget tæt og tilsvarende vil det også styrke overvågningen af hele klimasystemet, siger Ole Krarup Leth.
Dansk initiativ og danske virksomheder med i projektet
DMI er sammen med de øvrige nordiske meteorologiske institutter blandt initiativtagerne til AWS og har bl.a. samarbejdet om, at få missionen prioriteret af ESA. DMI har også været med til at specificere hvad satellitten skal måle, og vil selv kunne hente data fra satellitten bl.a. fra Kangerlussuaq i Grønland.
Satellitten er bygget i et konsortium ledet af OHB Sweden i samarbejde med en række underleverandører. DTU i Lyngby har fx været med til at designe selve satellittens skelet, og flere private danske firmaer er underleverandører i projektet: GomSpace i Aalborg har leveret software til at styre missionen og Space Composite Structures Denmark i Odense har leveret designs og hardware.
