Stormfloden under decemberorkanen

Orkanen fik vandstanden nogle steder i Danmark til at stige voldsomt. Den slags kan have alvorlige konsekvenser.

Om morgenen den 3. december 1999 lå vandstanden langs hele den danske Nordsøkyst på mellem 0,5 og 1 meter over det astronomiske tidevand - normalt for en situation med ret svag vind fra vest.

Fra middagstid gik det stærkt. Vinden tiltog gradvist, indtil den sidst på eftermiddagen nåede orkanstyrke fra sydvest.

Et dybt lavtryk passerede kysten østover ved Thyborøn, og hele kyststrækningen syd for Limfjorden blev ramt af en stormflod, der toppede mellem klokken 18 og 19 om aftenen lokal tid. Vadehavet blev særligt hårdt ramt.

5 meter over daglig vande

Vandstanden steg jævnt fra middag og de næste seks timer. Vinden stuvede i alt yderligere 3,5 meter vand op i Vadehavet, så vandstanden nåede op på 4-4,5 meter over tidevandsniveauet.

I Ribe, der ligger særlig udsat for vind fra sydvest, øgede stormen vandstanden med hele 512 centimeter (figur).

Selv under eftermiddagens faldende tidevand fortsatte vandstanden med at stige i samme takt. Det normale lavvande udeblev, og orkanen nåede sin maksimale virkning omtrent samtidigt med ebbe (det tidspunkt, hvor tidevandet er lavest).

Held i uheld

Midt i al ulykken var det temmelig heldigt. Tidelavvandet mindskede den maksimale vandstand med op til 0,5 meter. Hvis orkanen tilfældigvis var ankommet samtidigt med astronomisk højvande - altså enten seks timer tidligere eller senere - ville vandet være nået 1 til 1,5 meter højere op.

Vi ville dermed have stået over for en stormflod af samme kaliber som 'manddrukningen i 1634' - den værste stormflod nogensinde i Vadehavet.

Efter at have toppet faldt vandstanden hurtigt igen, efterhånden som orkanen trak videre østover og lagde det meste af Sønderjyllands nåleskove ned på sin vej.

Længere nordpå langs Vestkysten - fra Hvide Sande til Thyborøn - var vandstanden også kraftigt forhøjet. Det var dog trods alt ikke nær så slemt som i Vadehavet (figur).

Til gengæld varede højvandet længere tid langs vestkysten end i Vadehavet. Stigningen om eftermiddagen den 3. december blev midlertidigt afbrudt, da orkanens 'øje' passerede kysten. Inde i centrum af lavtrykket kan de store vindhastigheder ikke opretholdes. Vinden løjer af og mister dermed kraft til at holde vandet presset op mod kysten.

Flere højvander

Efter passagen, på bagsiden af lavtrykket, drejede vinden fra sydvest over i nordvest og tiltog igen. Derved fik vestkysten et højvande nummer to kort efter midnat til den 4. december, som varede til ud på formiddagen.

I de indre danske farvande blev østvendte kyster lagt tørre, og i adskillige havne blev lystbåde sat på grund. Vandstanden faldt til 2 meter under normalen, hvilket er det laveste der endnu er registreret.

Det manglende vand blev stuvet op i Østersøen, men vendte tilbage i løbet af fredagen som et højvande syd for Bælthavet.

Redigeret uddrag fra Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsens: 'Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999' i tidsskriftet 'Vejret' no. 1 2000.

Temaansvarlig John Cappelen
Bidrag fra Søren Olufsen, Mads Hvid Ribergaard, Jacob Woge Nielsen, Torben Schmith og Niels Hansen

Opdateret 25. juni 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...