Var klimaændringer skyld i decemberorkanen?

Decemberorkanen i 1999 var den værste orkan i det 20. århundrede. Var det et tilfælde, at den kom i det sidste og varmeste årti, eller er der en sammenhæng mellem styrken af stormen og den globale opvarmning?

Først og fremmest kan det ikke lade sig gøre, at koble enkelte vejrhændelser til den globale opvarmning. Kun ændringer i den statistiske fordeling af vejrfænomener over en længere årrække kan tilskrives ændringer i klimaet.

Med andre ord: Decemberorkanen kunne sagtens have fundet sted i begyndelsen af det 20. århundrede eller i slutningen af det 20. århundrede selv uden en forøget drivhuseffekt og dermed global opvarmning.

Man kan altså ikke meningsfuldt svare på, om decemberorkanen havde noget med den globale opvarmning at gøre. Stilles spørgsmålet lidt anderledes, så kan der imidlertid gives et helt fornuftigt svar.

Hvis man i stedet spørger, om den globale temperaturstigning i det 20. århundrede statistisk set øgede risikoen for, at vi fik en kraftig orkan over Danmark i perioden 1990-1999, så er svaret nemlig umiddelbart 'nej'.

Grafikken viser, at antallet af storme over Danmark varierer meget, men at der ikke var flere stærke storme i Nordsøområdet i slutningen af det 20. århundrede sammenlignet med f.eks. slutningen af det 19. århundrede.

Kurven er baseret på trykforskelle mellem nærtliggende vejrstationer i Nordsøområdet. Stor trykforskel over kort afstand giver stærke vinde. På den måde kan trykmålingerne bruges som et mål for forekomsten af storme.

Søjlerne viser vindhændelser af stormstyrke eller kraftigere et eller andet sted over dansk område. I begyndelsen af det 20. århundrede er der dog ikke tale om egentlige vindmålinger, men om vurderinger baseret på forskellige indikatorer for storm (bølger, skader etc.). Derfor er antallet af storme noget usikkert først i 1900-tallet.

Temaansvarlig John Cappelen
Bidrag fra Søren Olufsen, Mads Hvid Ribergaard, Jacob Woge Nielsen, Torben Schmith og Niels Hansen

Opdateret 25. juni 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...