DA - Dansk | EN - English

Klimaatlas

Klimaatlas udarbejdes af Nationalt Center for Klimaforskning, og indeholder data om forventede fremtidige ændringer i klimaet på kommuneniveau og dækker hele Danmark. Her på siden kan du se og hente klimadata.

DMI's Klimaatlas

Klimaatlas er et fælles datagrundlag kommunerne kan bruge til at planlægge klimatilpasning.

Klimaatlas indeholder data for bl.a. temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima. Data omfatter bl.a. et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør, størrelsen af stormfloder og antallet af skybrud ændres.

Læs mere om Klimaatlas

Data og dokumentation

Data findes for hele Danmark, kommuner, vandoplande og kystområder. Data kan downloades i forskelige filformater, pdf-rapporter og via en GIS-service. Inspirations-cases fra brugere præsenteres og udvalgt materiale er samlet til undervisningsbrug.

Klimaatlas - hvad er det?

Se en præsentationsvideo af Klimaatlas her.

Højere temperaturer

Fra 1,0 til 3,4 °C varmere


Temperaturen for året som helhed stiger gradvist gennem århunderet. Opvarmningen mærkes på alle tider af året med tendens til størst opvarmning sommer og efterår.

Flere hedebølger

Fra 1,5 til 4,5 gange flere hedebølgedage


Med højere gennemsnitstemperaturer kommer der flere hedebølgedage. En hedebølge er, når middelværdien af de højeste temperaturer, målt over tre dage, overstiger 28 °C.

Højere vandstand

Fra 30 til 50 cm stigning


Vandstanden vil stige hurtigere og hurtigere. Vandet stiger mindst i Nordjylland og mest i det sydvestlige Jylland. Forskellen hænger sammen med landhævningen efter sidste istid.

Flere stormfloder

Fra 9 til 20 gange hypiggere


Stormflodshøjderne forventes at stige omtrent lige så meget som middelvandstanden. Det, der i dag er en 20-års hændelse, kan komme til at ske op til flere gange om året.

 

Færre frostdøgn

Fra 19% til 65% færre


Højere gennemsnitstemperaturer gør de koldeste dage mindre sandsynlige. Der bliver færre frostdøgn, hvor temperaturen falder under 0 °C.

Længere vækstsæson

Fra 25 til 80 dage længere


I takt med opvarmningen bliver en større del af året uden risiko for frost. Vækstsæsonen, fra årets første 6 sammenhængende dage med middeltemperaturer over 5 °C, til årets sidste 6 sammenhængende dage med middeltemperaturer over 5 °C, bliver derfor længere.

Mere vinternedbør

Fra 6% til 23% mere


Vi får mere nedbør på årsbasis. Det skyldes primært, at vintrene bliver vådere, men til dels også vådere forår og efterår. Den samlede mængde sommernedbør forventes derimod at forblive uændret.

Flere skybrud

Fra 30% til 70% flere


Selvom der ikke forventes store ændringer i somrenes samlede nedbør, kan vi forvente flere kraftige nedbørshændelser og skybrud om sommeren. De kraftigste nedbørshændelser forventes at blive kraftigere.

Tallene viser de forventede ændringer af udvalgte klimaindikatorer for perioden 2070-2100 (sammenlignet med år 1981-2010). Intervallet angiver forskellen mellem et scenarie med et lav udledning af drivhusgasser til et scenarie med et høj udledning.

Andet relevant data

Frie Data

DMI frisætter frem mod 2023 vores data om vejr, hav og klima. Databasen kommer til at inkludere observations-, lyn-, klima-, radar- og prognosedata.

Vejrarkiv

I vejrarkivet finder du kvalitetskontrollerede data for temperatur, luftfugtighed, lufttryk, vind, nedbør, sol, tørkeindeks samt lyn og snedybde for Rigsfællesskabet.

Andre relevante datakilder

Her finder du links til relevant data og information fra andre statslige styrelser og aktører til brug for klimatilpasning.               

Modtag nyhedsbrevet og få besked, når vi opdaterer data

Skriv din email i feltet. Så får du besked, når data opdateres.

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...