Åbninger i isen

Revner, sprækker, render og klarer

Revner

Revner kan have en længde varierende fra få meter til flere kilometer og dækker alle slags brud i meget tæt drivis, kompakt drivis, fastis eller en enkelt isflage, som er skabt af deformationsprocesser. Disse revner kan være fyldt med kvadderis og/eller være dækket af tyndis/ungis. Revner kan yderligere inddeles efter deres størrelse.

Meget smal revne: 1-50 m bred.

Smal revne: 50-200 m bred.

Mellemstor revne: 200-500 m bred.

Stor revne: mere end 500 m bred.

 

Sprække

En sprække er en revne, der ikke har åbnet sig endnu og kan underinddeles:  

Tidevandsrevner findes ved overgangen mellem en fast isfod eller isvæg og fastisen, da fastisen følger tidevandets bevægelser.

Flaw er betegnelsen for en smal grænsezone mellem drivisen og fastisen, hvor isstykkerne ligger i et kaotisk mønster på grund af forskydning.

 

Sprækkezone

Sprækkezoner er områder, hvor der er mange revner.

 

 

 

 

 

Render

Render er revner i havis, der er store nok til at overfladefartøjer kan sejle gennem dem. Disse kan  underinddeles yderligere i landvand/kystrender og kystisrender.


Landvand/Kystrender

Denne type render findes mellem drivis og enten kysten eller en isfront.

 

 

Kystisrender

Kystisrender er passager mellem drivis og fastis.

 

 

 

 

 

Klarer

Klarer er ikke-lineære åbninger i isen, som kan indeholde kvadderis og/eller være dækket af enten nyis, tyndis eller ung is. Klarer kaldes for skylights af undervandsbåde.

Kystklarer 

Kystklarer findes mellem drivis og enten kysten eller en isfront.

 

 

Kystisklarer

Kystisklarer findes mellem drivis og fastis.

 

 

 

 

 

 

 

Periodisk tilbagevendende klare

Periodisk tilbagevendende klare gendannes samme sted hvert år.

 

 

 

 

 

Temaansvarlig Keld Qvistgaard
Opdateret 10. april 2019.

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...