Typer af fastis

Fastis er havis, der dannes og fæstes til enten en kyst, isvæg, isfront, banker eller grundstødte isbjerge.

Fastis kan dannes ved frysning af havvand på stedet eller ved at drivis uanset alder fryser fast til en af de nævnte ”kanter”. Desuden kan der forekomme vertikale ændringer i fastisen på grund af tidevandets bevægelser. Hvis fastisen er mere end et år gammel, kan den benævnes enten gammel, andetårs eller mangeårig, og dens bredde kan da variere op til flere hundrede kilometer. Fastis kaldes desuden for en isshelf, hvis den rager mere end to meter op over havoverfladen.

Ung kystis

Ung kystis, som er det første stadium af fastis, består af tyndis eller ungis og kan være fra få meter til 200 m i bredden.

 

 

 

 

Isfod

En isfod er en smal bræmme af fastis, der ikke følger tidevandets bevægelser op og ned, og som kan blive liggend, længe efter fastisen er drevet væk.

 

 

 

 

Grundstødt is

Grundstødt is er enten gået på grund ved lavvandede steder eller er blevet afsat på kysten (Strandet is). Hvis en isknold er gået på grund, kaldes den for Grundstødt isknold.

 

 

 

Bundis

Bundis er is, der er fast forbundet med eller forankret til bunden, uanset hvordan det er dannet, og den når normalt ikke op til vandoverfladen.

Temaansvarlig Keld Qvistgaard
Opdateret 10. april 2019.

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...