Topografi

Jævn is

Jævn is er havis, der hverken er påvirket af deformation eller vejret.

 

 

 

 

 

Deformeret is

Deformeret is betegner is, der er presset sammen og tvunget op eller ned.

Overlappende flager

Overlappende flager er flager, der er skubbet delvist ind over hinanden på grund af et sideværts tryk.

 

 

 

Fingeroverlappende is

Fingeroverlappende is er is, hvor flagerne grener sig ind over og ind under hinanden og giver et indtryk af, at der er fingre. Findes ofte i tyndis og gråis.

 

 

 

 

 

Skrueisvold

En skrueisvold er en ryg eller væg af is, som er blevet tvunget opad på grund af pres.

 

Ny skrueisvold betegner en skrueisvold med skarpe tinder med en hældning omkring 40°, og hvor de enkelte tinder er synlige ved overflyvning i lav højde.

 

Vejrpåvirket skrueisvold bruges om let afrundede toppe med en hældning på 30°-40°, hvor de enkelte isstykker ikke kan skelnes fra luften.

Stærkt vejrpåvirket skrueisvolde har meget afrundede toppe, og hældningen er på 20°-30°.

 

Gammel skrueisvold er en stærkt forvitret skrueisvold, hvor terrænet bedst kan beskrives som undulerende.

 

Sammenfrosset skrueisvold betyder, at de forskellige isstykker er frosset sammen i bunden.

Skrueis betegner is, der er dynget tilfældigt op oven på hinanden, og som danner en skrueisvold eller væg. Den findes ofte ved vinteris.

 

Skrueiszoner er områder, hvor skrueis af samme type findes i større mængder.

 

 

 

Isknolde

Isknolde er dannet af is, der er blevet mast op ved sideværts tryk, så de ligner en høj. Disse kan benævnes nye eller forvitrede alt efter deres overfladeudseende. Den tilsvarende del af isen, der stikker ned under overfladen, kaldes en isballe.

Knoldet is er stykker af havis, der er væltet tilfældigt op over hinanden, så de danner en ujævn overflade.

 

Stående flage

En stående flage er en flage, som står lodret eller hældende og er omgivet af relativ jævn is.

 

 

 

 

 

Undervandsisfod 

En undervandsisfod er et fremspring under vandet fra en isvæg, isfront, isbjerg eller flage, og er resultatet af en større erosion af isen over vandet end under vandet.

 

 

 

 

 

Bar is

Bar is er is uden snedække.

 

 

 

 

 

 

Snedækket is

Snedækket is kan forekomme som helt almindeligt snedække, sneskavler og snedriver.

 

Sneskavler

Sneskavler er skarpe, uregelmæssige kamme på overfladen, skabt af vindens påvirkning. På drivis er disse kamme parallelle med den vindretning, der var fremherskende, da de blev dannet.

 

Snedriver

Snedriver er sne aflejret af vinden op ad genstande. Hvis driven er halvmåneformet og spidserne peger bort fra vinden, kaldes den en Snebarkan.

 

 

 

Temaansvarlig Keld Qvistgaard
Opdateret 10. april 2019.

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...