Fagtermer og sejladsforhold

Beset

Beset betyder, at skibet sidder fast i isen og driver sammen med denne.

 

 

 

 

 

Isbundet

Isforholdene i en havn, et nor (snævert farvand) eller lignende kaldes for isbundet, når besejlingen er umulig undtagen med isbryderassistance.

 

 

 

 

 

Let område

Et let område er et kvalitativt udtryk, der betyder, at forholdene er forholdsvis lette at sejle i.

 

 

 

 

 

Vanskeligt område

Et vanskeligt område således betyder at forholdene kan være vanskelige at sejle i.

 

 

 

 

 

Fastklemt

Fastklemt er når et skib sidder fast mellem isen, som presser mod skroget, dog uden at skade det.

Ispres

Der kan også foregå deformation af isen, hvilket gør det farligt for skibe at sejle der, og så er isen udsat for ispres.

Ishavn

Ishavn er et udtryk for en bugt i en isfront, som kan benyttes af skibe til at lægge til og losse ting direkte over på isshelfen.

Isloft

Et isloft er den drivis, som ubåde ser nedefra.

Gennembrydeligt isloft

Et gennembrydeligt isloft vil sige, at der er mange skylights (minimum 10 for hver 30 sømil (56 km)) eller andre muligheder for at stige op til havoverfladen.

Lukket isloft

Et lukket isloft betyder, at der hverken er skylights eller andre muligheder for opstigning til havoverfladen.

Isballe

En isballe er det modsatte af en isknold og stikker ned fra isloftet.

Iskøl

En iskøl er det modsatte af en skrueisvold og kan stikke 50 m ned fra isloftet.

Skylight

Et skylight er tynde pletter i isloftet og er som regel mindre end 1 m tykke og flade, hvilket gør, at lyset skinner meget nemmere igennem der end andre steder i isen. Skylights kaldes små, hvis de er under 120 cm brede, og store, hvis de er over.

Temaansvarlig Keld Qvistgaard
Opdateret 10. april 2019.

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...