Vejrets Detektiver - sagsarkiv

Vejret og vejrfænomener giver anledning til rigtig mange spørgsmål. Når en vejr-sag er ekstra mystisk, underlig eller tilsyneladende uforklarlig, sætter vi Vejrets Detektiver på den.

Kernen i Vejrets Detektiver var i mange år den nu afdøde grønlandsmeteorolog Leif Rasmussen ("Watson") og seniorklimatolog John Cappelen ("Sherlock"). John Cappelen bliver frem over assisteret af flere forskellige "Watsoner" afhængig af opgavens art.

De får overdraget sagen, når eksempelvis læserne af dmi.dk indsender billeder med 'mystiske' vejrfænomener, eller vi får spørgsmål af 'mystisk' karakter.

Herunder kan du set et udpluk fra sagsarkivet.
 

Hvad er den lyscirkel med en lille rund regnbue i midten?

Det var Karsten Bak Grosen, som efter års stilstand i sagsarkivet, fik DMI’s vejrdetektiver op ad stolene. For hvad var det dog, som tegnede sig på morgenhimlen den sidste dag i oktober? Det var lige en sag for to sultne mesterdetektiver, der ikke er bange for at bevæge sig ind på himlens skyggesider.

Læs mere om, hvordan himlen får glorie på.

Hvorfor deler vejret Danmark?

Delt på midten og ingen tegn på vold. Det var synet, som mødte vejrdetektiv John Cappelen, da han fik stukket NOAA-billedet fra den 10. marts 2005 i hånden. Hvad var der sket? Det var klart, at der var en højtryksryg på spil - men vi får nok aldrig hele sandheden at vide.
Læs om Danmark, der blev skåret i to.
 

Er der vulkaner på Grønland?

Den første sag for Vejrets Detektiver blev løst af Leif Rasmussen. Han indså hurtig, at billedet fra himlen ikke kunne være en vulkan - det måtte være noget andet, men hvad? Det hele var lidt uldent, men løsningen lå snublende nær. Tilbage var kun at overbevise resten af verdenen? For hvem havde nogensinde hørt om en 'black stratus'?
Læs om 'røgfanen' som i virkeligheden var en 'black stratus'.
 

Anti-crepuscular-hva'-for-noget?

Vejrdetektiv Leif Rasmussen blev sat på sagen, da dagbladet Politiken skulle have hjælp til at knække nødden med anti-crepusculare stråler. Sagen blev løst på bedste perspektivistiske vis og som Leif havde forventet, så var det solen, der var den skyldige, mens jorden stod lidt i skyggen af det hele.
Læs om fotografen, der vendte solen ryggen.
 

Hvem satte kryds i Sverige?

Det var tydeligt som en anden kvindes læbestift på skjorteflippen. Nogen havde sat et kryds i Sverige. Men hvem - eller måske snarere hvad? Vejrets detektiver måtte indkalde eksperthjælp men kunne så måske også afdække militære operationer dybt inde i de smålandske skove.
Læs om krydset, som måske bare var en krydspejling.
 

Distrails over Sverige

Der sker altså nogle underlige ting der 'hinsidan' - og denne gang var ingen undtagelse. Som skåret med en kniv hang de der; skyen og det mørke spor. Vejrets detektiver tog fat og fik dissekeret problemet som viste sig at være noget så åbenlyst som en 'distrail'.
Læs om kondensstriben, der blev invers.
 

Tropisk orkan over Tjekkiet?

Var det, eller var det ikke? Det lignede, men det kunne ikke passe. Sherlock Holmes sagde, at når man har elimineret det umulige, så måtte det, der var tilbage - uanset hvor usandsynligt - være sandheden. Og med den logik var der jo kun en mesoscale convective vortex tilbage. Det sagde sig selv...
Læs om vortexen med storhedsvanvid.
 

Skyggende skyer

Det var en skyggefuld aften, og Solen var gået ned bag tagryggen. Pludselig dukker en mørk klump op og lyset spredes. Der er iskrystaller på spil og det hele er meget elementært. Vejrdetektiv John Cappelen kigger bag sløret og afslører mysteriet.
Læs som Solen der stod i skyggen.
 

Har de to sole i Alaska?

Det så unægteligt ud som om der var to sole på aftenhimlen over Fairbanks, Alaska, men Vejret detektiver vidste bedre og overstrålede atter det åbenlyse med deres vid. Problemet blev løst ved hjælp af en sø, skygger og et sky-hul - og så var den jo i kassen.
Læs om Solen og søen.
 

Pletter i sneen

Sagen var sådan set opklaret, inden den rigtigt kom i gang - men så skete der noget. Vidner til pletterne i sneen poppede frem, som var de varmet i olie og der kom nyt skred i sagen. Var det isblomster, betonen eller var det bare et arkeeksempel på pletvis glatte veje? Det blev vist et kompromis.
Læs om sneen, der ikke helt spillede efter reglerne.
 

Bølger i himlen

Kelvin-Helmholtz stod bag - derom herskede ingen tvivl! Men hvordan hang det sammen? Vejrdetektiverne hastede med forklaringen om grænselaget... Grænselaget??? Hvilket grænselag, spurgte de undrende tilskuere. Med himmelvendte øjne uddybede mesterdetektiverne, at der var tale om laget mellem to luftmasser med forskellig hastighed... Endnu sag var løst.
Læs om bølgerne i frontfladen
 

En strålende bue

Som en stor lysende bue, der var spændt for hårdt, hang den tilsyneladende umotiveret på den tidlige aftenhimmel. Blyanterne blev kastet på bordet, lyset blev brudt to gange og så var de 22°, som var sagens kerne, på plads. Den hårdt spændte bue var en øvre tangent - men til hvad?
Læs om buen, der røg ud ad en tangent.
 

Er der to sole?

Har vi fået en ekstra sol? Eller er der måske tale om en UFO? Vejrdetektiverne har set den slags fænomen før og tager straks sagen, hvor opklaringen viser sig at være gemt i optikken.
Læs om solen og dens bedrageriske dobbeltgænger.
 

En ret speciel hattesky

Hvad er det for en sky, der vælger at ligne en hullet hat? Vejrdetektiverne er sat på sagen og må gennemgå alt deres teori om skydannelse for at komme frem til, hvad der er årsag til denne "hattesky", og de kommer forbi både søbriser og usynlige cumulusskyer.
Læs om skyen, der gerne ville ligne Dronningens hat
 

Klimaændringer med indbygget turbo?

Det der med et ændret klima, det går stærkt, når det går hurtigt. Eller gør det? For var der nu ikke et vidne, som omgikkes sandheden rimeligt lemfældigt. Et x-forhør bringer hurtigt sandheden for dagens lys. Super, mand!
Læs om gæsten over Fyn, der aldrig besøgte Fyn.
 

Et himmelsk juletræ

I tegnefilm kan man købe sig til et hjerte på himlen som besked til sin elskede. Og hvis julemanden eksisterede, så... Ja - hvad så? Er det ham, der er på spil her, spørger vejrets Detektiver undrende? Og da ingen svarer, må de selv på den igen. Og svaret indeholder hverken knas eller godter.
Læs om skyen, der ligner et juletræ.
 

Hvem skvulper atmosfæren?

Der er bølgegang deroppe, er der. Det er tydeligt. Men hvem skaber den? Og ikke mindst: Hvorfor? Vejrets Detektiver når nye højder i deres opklaringsarbejde.
Læs om bølgerne i himlen, som blev afsløret af en IFO (identificeret flyvende objekt).
 

En påskesky?

Det kunne næsten se ud som om, at et stort kors tegnede sig på himlen. Det viste sig at skyldes skyformationer og et tidligere forbipassret fly.
Læs om forklaringen på korset.
 

Sky-snebyger på rad og række

Skyer skyr ingen midler for at forundre, forbløffe og fornøje. Disse gardinbærende af slagsen blev dog hurtigt afsløret som halve sommerlige snebyger
Læs om den planløse sommersne, der fortrød på halvvejen.

Temaansvarlig DMI kommunikation
Opdateret 12. november 2020

Viden om vejr og klima

Se alle