- Temaforside: Vejrets Detektiver - sagsarkiv
- Hvorfor deler vejret Danmark?
- Er der vulkaner i Grønland?
- Anti-crepuscular-hva'-for-noget?
- Hvem satte kryds i Sverige?
- Distrails over Sverige
- Tropisk orkan over Tjekkiet?
- Skyggende skyer
- Har de to sole i Alaska?
- Pletter i sneen
- Bølger i himlen
- En strålende bue
- Er der to sole?
- En ret special hattesky
- Supercelle - enorm bygesky
- Et himmelsk juletræ
- Hvem skvulper atmosfæren?
- En påskesky?
- Sky-snebyger på rad og række
Skvulp i atmosfæren
Der er bølgegang deroppe. Det er tydeligt. Men hvem skaber den? Og ikke mindst: Hvorfor? Vejrets Detektiver når nye højder i deres opklaringsarbejde.
De flotte billeder til højre er taget af Jesper Grønne i Søndervig den 5. juli 2013 klokken 22.13.
Der kommer mange fly forbi ude over Vesterhavet. Derfor skønnede Jesper, at der var tale om kondensstriber eller contrails, som de også hedder.
Solen var gået ned, men lyste endnu op på kondensstriberne. Jesper bedømmer den nederste sky i det øverste foto til kun at være 'lettere brugt'; altså ikke så gammel og udtværet, som man ofte ser. Det lave lys fra den nedgående sol giver en flot lys/skyggevirkning.
Jesper spørger, om de små, fine bølger, man nogle gange ser i lettere brugte kondensstriber fra fly, skyldes de almindelige små vejrmæssige luftstrømme, tyngdebølger, turbulens fra flyets passage eller noget helt fjerde. Han synes ikke, at det ligner typiske tyngdebølger, men måske noget mere lokalt-dynamisk?
De to gamle vejrdetektiver, seniorklimatolog John Cappelen og pensioneret meteorolog Leif Rasmussen, er gået ind i sagen...
Vejrets Detektiver forklarer
Contrails kender vi alle sammen. Det er de skinnende, hvide kondensationsstriber af iskrystaller, som højtgående fly efterlader sig på himlen, når visse atmosfæriske betingelser er opfyldt. Kravet er bl.a. en lufttemperatur på -40 grader eller lavere, som vi om sommeren typisk finder i en højde på ca. 10 kilometer.
Er fugtighedsgraden lav, eksisterer striberne ganske korte, eller de opstår slet ikke. En højere fugtighedsgrad forlænger stribernes levetid, så deres udseende med tiden når at afspejle atmosfærens bevægelsesmønstre. Det sker undertiden i en sådan grad, at de ikke mere kan skelnes fra naturligt forekommende cirrusskyer.
Jesper Grønnes cirrusskyer stammer med stor sandsynlighed fra fly. Alderen er betydelig. Den og højdeforskelle kan forklare variationerne striberne imellem. Usædvanlig i contrail-sammenhæng er dog bølgemønstret fremhævet i det nederste foto. Det er ellers et mønster, der normalt ses i naturlige skyer.
Betegnelsen for mønsteret er Kelvin-Helmholtz-bølger. Ved søgning på Google findes mange beskrivelser af fænomenet. Mønstret fremkommer, hvor varm luft overlejrer koldere luft, som har en højere massefylde, og hvor der samtidig optræder en forskel i vindhastighed og/eller vindretning mellem de to luftmasser.
Med den rette kombination af massefylde og vind luftmasserne imellem opstår bølgedannelser, der svarer til havbølger, som brydes. Flyet har altså passeret gennem et lag med disse rette egenskaber. Flyet har så at sige 'leveret sporstoffet’ (vanddampen), men ikke selv bidraget til mønstret.
Det næsten samtidige satellitbillede nedenfor viser et noget rodet mønster af blåhvide cirrusskyer. I hvilket omfang disse stammer fra contrails er ikke til sige, men der kan skelnes enkelte 'friske' striber. De brunlige nuancer beskriver temperaturforhold eller algeforekomster i havoverfladen.
Temaansvarlig DMI kommunikation
Opdateret 12. november 2020
