Tornadoer
I en tornado kan vindhastigheden i den roterende bevægelse nå op på over 500 kilometer i timen samtidig med, at den fejer henover jorden med op til 200 kilometer i timen. De er derfor bestemt ikke for sjov.
Tornadoer, skypumper og støvdjævle er forholdsvis små, horisontale hvirvler, som pga. deres 'lille' størrelse ikke får påvirket deres dynamik af Jordens rotation (corioliskraften). De kan derfor både rotere med eller mod uret i modsætning til hvirvler på større skala, såsom f.eks. tropiske cykloner, der på den nordlige halvkugle pga. corioliskraften, kun roterer mod uret.
Tornadoen er den mest voldsomme af disse tre forholdsvis små hvirvler.
På grund af de afsindige vindhastigheder og suget i 'snablen' kan skaderne efter en tornado være ret omfattende. Det, der forårsager mest skade overhovedet er, at store mængder materiale flyver rundt og bliver transporteret over store afstande.
Tornadoer forekommer i forbindelse med meget kraftige tordenbyger (superceller) i grænsefladen mellem varm, fugtig luft og kold, tør luft. De dannes mange steder i verden, men specielt over de centrale dele af USA, hvor mere end tusind er talt på et år. De dannes så tit på prærierne, at man kalder området for tornado-motorvejen, ”Tornado Alley”. Her opbygges gigantiske tordenbyger over den solvarme prærie, der vokser op til 15-20 kilometers højde.
Tornadoskala
Tornadoers ødelæggende kraft hænger i høj grad sammen med vindhastigheden i den roterende bevægelse, og det er netop derfor også baggrunden for Fujitas tornadoskala.
Dr. T. Theodore Fujita var en pioner inden for studiet af tornadoer og voldsomme tordenstorme. I 1971 foreslog han, at man skulle bruge en tornadoskala, som han havde udviklet, og som opdelte tornadoer efter skadesvirkninger. Da det selvsagt er ekstremt svært at måle tornadoens vinde direkte, var et estimat af vindene ud fra deres skadesvirkninger et rimeligt godt bud.
Fujita foreslog en skala fra 0 til 5, hvor de svageste tornadoer benævnes F0 og de stærkeste F5. De stærkeste F5 tornadoer er heldigvis forholdsvis sjældne. Fujita-skalaen er senere suppleret med erfaringstal (samlet af Allen Pearson fra det amerikanske National Severe Storms Forecast Center) for tornadosporets længde og bredde inden for hver kategori.
Fujita's tornadoskala
| Intensitet | Vind [m/s] | Længde [km] | Bredde [m] | Skadevirkning |
|---|---|---|---|---|
| - | 0-18 | <0,5 | <5 | |
| F-0 | 18-32 | 0,5-1,5 | 6-16 | Let |
| F-1 | 33-50 | 1,6-5 | 17-50 | Moderat |
| F-2 | 51-70 | 6-16 | 51-160 | Betydelig |
| F-3 | 71-92 | 17-50 | 161-500 | Svær |
| F-4 | 93-116 | 51-160 | 501-1500 | Voldsom |
| F-5 | 117-142 | 161-507 | 1501-5000 | Meget voldsom |
Tornadoer opdeles i en række klasser, F0 til F5, opkaldt efter den amerikanske meteorolog Theodore Fujita. Angivelsen af tornadosporets længde i kilometer og bredde i meter er erfaringstal samlet af Allen Pearson. Sammenhængen mellem skadernes omfang og vindhastighederne er kun hypotetisk og ikke videnskabeligt testet.
I februar 2007 trådte en ny skala - den forbedrede F-skala - i kraft i USA. Her vurderes skaderne på en mere præcis og robust måde, uden det dog giver ophav til den store omkategorisering af historiske tornadoer.
I et forsøg på at klassificere tornadoerne, har den amerikanske vejrtjeneste NWS inddelt dem i seks klasser, alt efter hvor ødelæggende de er. Skalaen benævnes Enhanced Fujitsa Scale (EF-skalaen), baseret på Ted Fujitsa oprindelige skala.
Den går fra EF-0 til EF-5, hvor EF-5 er den mest ødelæggende. Selvom skalaen udelukkende er baseret på graden af ødelæggelserne (og således kun kan bruges efter tornadoen har ramt), er der i praksis en sammenhæng mellem vindhastigheden og klassificeringen. Da mange tornadoer heldigvis hærger over åben prærie og ikke umiddelbart ødelægger så meget, kan disse ikke klassificeres.
Temaansvarlig John Cappelen
Opdateret 8. januar 2019
