Det globale vindsystem

Uden vind vil der kort sagt ikke være noget klima. Vinden distribuerer regnen og bærer store mængder af fugtighed fra havet ind over land, modererer temperaturer ved at sprede varm og kold luft hen over Jordens overflade og hjælper os med at trække vejret bedre ved at sprede luftforureningen over de store byer.

Hvert sekund bærer det globale vindsystem rundt på en energi svarende til mængden af energien produceret af alle verdens atomreaktorer i de næste 25 år.

Vindsystemet får sin kraft fra to kilder - Solen og Jordens rotation.

Solen opvarmer hele tiden Jordens overflade og atmosfære. På grund af jordaksens hældning og Jordens krumning sker der en ulige opvarmning afhængig af sted og tid på året, hvorved høj- og lavtryksområder opstår og går til grunde i en evig cyklus. Vinden bevæger sig konstant fra disse højtryksområder mod lavtryksområder, drevet af trykforskellen.

På sin vej påvirkes vinden af en anden kraft kaldet corioliskraften. Denne kraft påvirker alt, hvad der bevæger sig på vores roterende Jord – også alle luftbevægelser. Luften bliver simpelthen tvunget til at bevæge sig i karakteristiske mønstre.

Resultatet er det vindmønster, vi ser på vores planet, både de nogenlunde konstante vinde kaldet passaterne, der i tidens løb har givet vind i mange sejl, de livgivende monsunvinde i Østen og det kendte Vestenvindsbælte. Men også de mere tilfældige hvirvler, der hele tiden opstår og dør ud rundt om på Jorden.

Det er, når disse tilfældige hvirvler intensiveres voldsomt, at orkaner og kraftige storme opstår.