Jordens middeltemperatur

Forskellige metoder giver lidt forskellig værdi for Jordens middeltemperatur. Men når man taler om klimaforandringer, er det vigtigste, hvor meget temperaturen ændrer sig. Her får man næsten samme resultat uanset hvilken metode, man bruger.

Forskere er kendte for indviklede svar med mange forbehold, men seniorforsker Martin Stendel, Forskning og Udvikling, DMI, svarer kort og præcist på spørgsmålet om, hvad Jordens middeltemperatur er.

"Der findes lidt forskellige metoder til at beregne middeltemperaturen. Typisk kan den præcise værdi, man kommer frem til, svinge 0,1°C afhængigt af, hvilken metode man bruger. Men når man interesserer sig for klimaforandringer, er det faktisk ikke så vigtigt, hvad middeltemperaturen helt nøjagtigt er," siger Martin Stendel og uddyber:

"Det vigtige er jo, hvor meget temperaturen ændrer sig og i hvilken retning. Og her er der fuldstændig overensstemmelse mellem de forskellige metoder: man får den samme kurve for, hvordan temperaturen har ændret sig gennem de sidste mange år."

"Der er altså intet belæg for at afvise, at der sker en global opvarmning i disse år, ved at henvise til usikkerhed i valget af metode."

Den globale overfladetemperatur er målt siden 1800-tallet, og der eksisterer flere datasæt.

Bemærk, at forskellene mellem de observerede datasæt (NCDC, GISS, CRU) og ERA-Interim (modeldata plus observationer) er betydeligt mindre end selve opvarmningen af Jorden.

De tynde linjer viser månedlige temperaturafvigelser for de fire datasæt, mens de tykke linjer er de tilsvarende glidende middelværdier over ti år.

Læs mere om, hvordan man måler og beregner Jordens middeltemperatur.

Temaansvarlig Martin Stendel
Opdateret 21. august 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...