Sådan beregnes Jordens middeltemperatur

Overalt på kloden måles temperatur på den samme måde. Det giver en høj grad af sikkerhed for, at de ændringer, som klimaforskerne ser, er reelle.

Den globale middeltemperatur er den gennemsnitlige temperatur ved Jordens overflade, hvor alle lokaliteter og alle årstider er regnet med.

På landjorden skal udtrykket 'ved Jordens overflade' forstås som temperaturen i to meters højde.

Der er flere grunde til, at man har valgt at måle temperaturen i en vis højde.

For det første absorberer forskellige overflader varme meget forskelligt, og hvis man målte i jordhøjde skulle man gøre meget for at korrigere for disse effekter.

Og så er der et praktisk hensyn: man slipper for at få sine instrumenter snavset til.

På havet ville det være besværligt at måle i to meters højde. Og det ville være svært at måle korrekt lige i overfladen – man ville let risikere at komme til at måle luftens temperatur i stedet for vandets. Derfor måler man i stedet i en meters dybde.

At det lige er i to meters højde på land og en meters dybde til havs er lidt tilfældigt. Men det vigtige er, at alle gør tingene på den samme måde.

Ud over højden og dybden er der præcise forskrifter for, hvilke termometre, man skal bruge, og hvordan målestationerne skal være indrettet.

Derfor er der en meget høj grad af sikkerhed for, at de ændringer, som klimaforskerne kan se i middeltemperaturen over mange år, er reelle, og ikke et resultat af forskellige målemetoder.

Temaansvarlig Martin Stendel
Opdateret 21. august 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...