Jorden har en officiel middeltemperatur

Jordens officielle temperatur justeres hvert 30. år. Beregningerne af den foregår dog naturligvis hele tiden, og udsvingene offentliggøres løbende.

Verdens meteorologiske organisation WMO har i 1930 vedtaget at operere med en fast middelværdi, eller referenceværdi om man vil, som skulle omfatte 30 år og justeres hvert 30. år.

”En periode på 30 år er et kompromis mellem på den ene side få udsagn om klimaet og på den anden side at have nok målinger til at gøre resultaterne statistisk sikre,” forklarer seniorforsker Martin Stendel fra DMIs forsknings- og udviklingsafdeling.

Den første periode, der blev fastslået, var 1931-1960.

Den officielle middeltemperatur fungerer som det fikspunkt, klimaforskerne går ud fra, når de vurderer deres resultater. Afvigelser fra middelværdien kaldes i forskerjargon anomalier.

Det gælder også i en periode som nu, hvor Jordens middeltemperatur er stigende, så man faktisk må forvente, at resultaterne er 'anormale' i forhold til referenceværdien.

Den senest afsluttede periode løb fra 1961-1990 og resulterede i, at Jordens middeltemperatur blev fastsat til 15,0°C.

Den næste standardperiode skulle altså være 1991-2020. Dog har temperaturene ændret sig så voldsomt efter 1990, at der stort set kun positive anomalier blev observeret. Man besluttede derfor at tage 1981-2010 som den nye referenceperiode.

Det har den yderlige fordel, at temperaturer over denne periode kan sammenlignes mellem jordbaserede observationer og satellitdata, som først kom til i slutningen af 1978. Også DMI benytter 1981-2010 som standardperiode.

Temaansvarlig Martin Stendel
Opdateret 21. august 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...