Gode målinger i 150 år

Jo længere man går tilbage i tiden, jo større bliver usikkerheden omkring værdien af Jordens middeltemperatur. Fra midten af 1800-tallet og frem er der er en acceptabel grad af sikkerhed.

Målinger af temperaturen er kendt så langt tilbage som starten af 1600-tallet, men først i 1850'erne blev det i sammenhæng med Krimkrigen besluttet dels at oprette nationale vejrtjenester, dels et internationalt system, hvor temperaturen blev målt og rapporteret af skibsfarten.

Set med nutidens øjne betød dette system er dramatisk forbedring af mulighederne for at beregne den globale middeltemperatur.

For det første fordi målingerne nu var systematiske og dækkede store områder, og for det andet fordi de netop foregik til havs – omkring 2/3 af Jordens overflade er dækket af hav.

Tilmed var det meget nøje beskrevet, hvordan målingerne til havs skulle foregå. Derfor stoler klimaforskerne faktisk næsten lige så meget på disse målinger som på de målinger, der foretages til havs i nutiden.

Til gengæld kan man ikke stole lige så meget på datidens målinger til lands.

For eksempel havde man ikke internationalt gældende forskrifter for, hvilken type termometre, man skulle bruge, hvordan målestationerne skulle være indrettet og hvornår præcis man skulle måle.

Alt i alt vurderer klimaforskerne, at usikkerheden for variationer i den globale middeltemperatur i 1850’erne var plus/minus 0,6 grader C, mens den i dag er mindre end plus/minus 0,1 grader C.

Usikkerheden er mindsket støt fra 1850 til i dag. Dog med små øgninger omkring de to verdenskrige, der på forskellig måde forstyrrede målearbejdet.

Læs om, hvordan man har målt temperaturen tilbage i tiden.

Temaansvarlig Martin Stendel
Opdateret 21. august 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...