Temperaturen som fysisk begreb

Indtil videre må klimaforskerne bruge masser af knofedt for at finde frem til Jordens middeltemperatur. Der er ikke nogen praktisk metode til at opgøre temperaturen på den måde, der teoretisk set ville være mest præcis.

De fleste af os er tilfredse med at tænke på temperaturen som det, man får som resultat, når man måler med et termometer.

Er man imidlertid mere teoretisk anlagt end som så, er der naturligvis mere dybtgående måder at anskue sagen på.

Den teoretisk set mest nøjagtige måde at opgøre Jordens middeltemperatur ville være at opgøre den (strålings-) energi, som strømmer ind til os fra rummet, primært fra Solen, og fratrække den (strålings-) energi, der undslipper fra Jorden til rummet.

Forskellen måtte da kunne omregnes til Jordens temperatur.

Man taler også om Jordens sortlegemestråling: altså den stråling, som Jordens overflade ville udstråle, hvis den var helt sort, således at al udstrålingen skyldtes overfladens egen temperatur og ikke refleksion af stråling fra rummet.

I praksis har det imidlertid ikke været muligt at lave denne form for opgørelser.

I stedet må vi nøjes med knofedt-metoden, hvor man måler temperaturen med standardiserede termometre efter standardiserede metoder i et meget stort antal målepunkter og ved hjælp af analyser udstrækker data for områder med få målepunkter.

Det er måske ikke lige så nøjagtigt som man teoretisk set kunne opnå med andre metoder, men til alle praktiske formål – herunder at vurdere, om den globale middeltemperatur stiger og hvor hurtigt – er det mere end rigeligt nøjagtigt.

Temaansvarlig Martin Stendel
Opdateret 21. august 2018

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...