- Temaforside: Jordens middeltemperatur
- Analyser supplerer termometrene
- Gode målinger i 150 år
- Jorden har en officiel middeltemperatur
- Krigen på Krim hjalp klimaforskerne
- Intet problem med varme byer
- Satellitter får stigende betydning i klimaforskningen
- Sådan beregnes Jordens middeltemperatur
- Temperaturen som fysisk begreb
- Termometre får hjælp fra oven
Temperaturen som fysisk begreb
Indtil videre må klimaforskerne bruge masser af knofedt for at finde frem til Jordens middeltemperatur. Der er ikke nogen praktisk metode til at opgøre temperaturen på den måde, der teoretisk set ville være mest præcis.
De fleste af os er tilfredse med at tænke på temperaturen som det, man får som resultat, når man måler med et termometer.
Er man imidlertid mere teoretisk anlagt end som så, er der naturligvis mere dybtgående måder at anskue sagen på.
Den teoretisk set mest nøjagtige måde at opgøre Jordens middeltemperatur ville være at opgøre den (strålings-) energi, som strømmer ind til os fra rummet, primært fra Solen, og fratrække den (strålings-) energi, der undslipper fra Jorden til rummet.
Forskellen måtte da kunne omregnes til Jordens temperatur.
Man taler også om Jordens sortlegemestråling: altså den stråling, som Jordens overflade ville udstråle, hvis den var helt sort, således at al udstrålingen skyldtes overfladens egen temperatur og ikke refleksion af stråling fra rummet.
I praksis har det imidlertid ikke været muligt at lave denne form for opgørelser.
I stedet må vi nøjes med knofedt-metoden, hvor man måler temperaturen med standardiserede termometre efter standardiserede metoder i et meget stort antal målepunkter og ved hjælp af analyser udstrækker data for områder med få målepunkter.
Det er måske ikke lige så nøjagtigt som man teoretisk set kunne opnå med andre metoder, men til alle praktiske formål – herunder at vurdere, om den globale middeltemperatur stiger og hvor hurtigt – er det mere end rigeligt nøjagtigt.
Temaansvarlig Martin Stendel
Opdateret 21. august 2018