Leksikon B

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - PR - S - T - U - V - W - Æ - Ø 

Bagsidevejr
Vejret efter passage af en koldfront. Karakteriseret ved klart vejr med byger og forholdsvis kraftig vind og vindstød.

Barometer
Lufttrykmåler. Barometre inddeles i typer afhængigt af det fysiske måleprincip, fx aneroid- og kviksølvbarometre.

Beauforts vindskala
Vindstyrkeskala oprindeligt baseret på søens tilstand udtrykt i en skala fra 0-12. Skalaen er et udtryk for vindens kraft. Se også vindstyrke og lufttæthed.

Betinget ustabil
Atmosfære med et temperaturfald opefter på mellem 0,5°C og 1°C/100m. I en atmosfære med sådanne temperaturforhold kan mættet luft stige til vejrs. Konvektion er altså betinget af, at luften er mættet med vanddamp.

Bisole
Optisk fænomen i form af lysende pletter på begge eller kun den ene side af Solen. Fænomenet skyldes lysets brydning i iskrystaller i cirrostratusskyer.

Bjergvind
Dannes pga. uens afkøling af bjerg og dal og dermed luften i umiddelbar kontakt med disse. Blæser ned ad bjergsiderne om natten. Se også katabatisk vind.

Blomkålskyer
Se cumulus.

Byge
Nedbør fra konvektive cumuliforme skyer, hyppigst cumulonimbus. Nedbørtypen kendes normalt på, at den er forbigående, altså med en pludselig begyndelse og afslutning og i almindelighed på store og hurtige ændringer i intensiteten.

Bølgebevægelser
På polarfronten dannes polarfrontlavtryk med tilhørende varm- og koldfronter, som til sammen danner mindre bølger på polarfronten. Selve polarfronten (skillezonen mellem polarluft og tropikluft) kan også danne bølger på større skala, som resulterer i fx frembrud af polarluft langt sydpå over kontinenterne, mens tropikluften presser frontzonen længere mod nord over oceanerne.

Bølgehøjde
Bølgehøjden er den lodrette afstand mellem en bølgetop og den efterfølgende bølgedal.

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - PR - S - T - U - V - W - Æ - Ø 

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...