Leksikon K

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - PR - S - T - U - V - W - Æ - Ø 

Katabatisk vind
Vind, der blæser ned ad en bjergside. Relativ kold faldvind forårsaget af, at luft ved kontakt med et højereliggende koldt plateau er blevet afkølet til lavere temperatur end den omliggende "fri" atmosfære, hvorved den bliver tungere og "falder" ud over dette plateaus "kant". I modsætning til anabatisk vind. Læs mere om den katabatiske vind.

Kelvinskala
Temperaturskala, der bygger på samme relative inddeling som Celsiusskalaen. Den har dog ingen negative værdier, da nulpunktet ligger ved det absolutte nulpunkt.

KFT
Koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning. Dansk organ, der fremmer vidensopbygning gennem koordineret forskning i klimatilpasning.

Kiming
Horisont eller synsvidde.

Klart vejr-døgn
Det er klimatologisk set et døgn med klart vejr et eller andet sted i landet, når døgnets samlede skydække ikke kommer op på 20% af himlen dækket eller derover.

Klima
Det gennemsnitlige vejr på et bestemt sted over et længere tidsrum - meteorologiske set normalt en 30-årig periode. Det danske klima er i øjeblikket defineret som gennemsnittet for perioden 1961-1990.

Klimamodel
En klimamodel er et computerprogram, der benyttes til at beskrive klimaet i fortiden eller fremtiden. Klimamodeller bygger på fysikkens love og empiriske sammenhænge og giver en matematisk beskrivelse af klimasystemets forskellige dele. I en klimamodel inddeles jordoverfladen i et netværk af f.eks. 100x100 kilometer og derefter tilføjes lag i højden. Typisk er der 30-40 lag i både atmosfæremodellerne og oceanmodellerne. I hver kasse beregnes klimavariable som temperatur, fugtighed, vind, havstrømme og så videre, og hvordan de enkelte variable ændrer sig med tiden.

Klimaarkiv
Målbar parameter som sekundært fortæller om vejr- og klimaforhold i fortiden; f.eks. tykkelsen af årringe i træer.

Klimatilpasning
Processen hvor et land med langsigtet strategi og planlægning forbereder sig på et ændret klima i fremtiden. Bør omfatte alle sektorer.

Knob
Enhed for hastighed blandt andet anvendt i den maritime verden og i luftfarten. 1 knob = sømil/time, hvilket er det samme som 0,52 m/s.

Kold luftmasse
Luftmasse, der er koldere end den overflade, den bevæger sig hen over.

Kold okklusion
Okklusion, hvor koldluften på bagsiden af okklusionen er koldere end koldluften foran okklusionen.

Koldfront
Grænse mellem en relativ kold og en relativ varm luftmasse, hvor koldluften fortrænger varmluften.

Kondensation
Fortætning af vanddamp til vanddråber.

Kondensationskerne
Mikroskopisk partikel, fx støv eller salt, hvorpå vanddamp kan fortættes (kondenseres) til små vanddråber.

Kondensationsstriber
Hvide striber af skyer efter fly i stor højde ved temperaturer under -35°C. Vanddamp fra flyets motor fryser til is.

Kontinental luftmasse
Luftmasse dannet over land, sædvanligvis ret tør.

Konvektion
Proces, hvor der i opadstigende luftstrømme gennem fordampning og fortætning udveksles energi (varme) mellem forskellige niveauer af atmosfæren.

Konvektionsregn
Regn fra konvektive skyer, cumulonimbus, altså regnbyger.

Konvektive skyer
Skyer af cumulusfamilien dannet ved konvektion i en ustabil eller betinget ustabil atmosfære.

Kornmod
Lyset fra fjerne lyn, der ikke kan høres eller ses direkte, men som oplyser atmosfæren.

Kornsne
Små, hvide, uigennemsigtige korn, der er frosne dråber af finregn.

Kraftig regn
I varslingsøjemed er det kraftig regn, når nedbørmængde overskrider 24 mm på 6 timer over et større område.

Kuling
Vindstyrke 7-9 Beaufort; 14-24 m/s.

Kviksølvbarometer
Barometer med kviksølv i et langt rør, hvis ene ende er lukket og den anden nedsænket i en skål med kviksølv. Opfundet af den italienske videnskabsmand Evangelista Torricelli i 1643.

Kyoto-protokollen
En international aftale der skal beskytte klimaet. Lande, der tiltræder traktaten, skal begrænse deres udledning af drivhusgasser.

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - PR - S - T - U - V - W - Æ - Ø 

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...