ICAO
Engelsk forkortelse for "International Civil Aviation Organization" (Den internationale luftfartsorganisation under FN).

Indian Summer
En stille måske lidt diset sommervarm periode af vekslende længde om efteråret med blå himmel, lavtstående sol og vegetationens gyldne farver hjulpet på vej af efterårets første frost. Indtræffer ofte i september og oktober.

Insolation
Den indstrålede energi fra Solen et givet sted på Jorden.

Instabil lagdeling
Se ustabil lagdeling.

Instabil luft
Se ustabil luft.

Intertropisk konvergenszone
Det område hvor passatvindene "støder sammen" (konvergerer) også kaldet Det Ækvatoriale Lavtryksbælte. Der er generelt opstigning af luft, og denne konvektion udgør en del af Hadley-cirkulationen.

Inversion
Vejrsituation, hvor temperaturen i dele af atmosfæren stiger med højden. Kan over storbyer give smogproblemer, da lodrette (vertikale) luftstrømninger forhindres af inversionslaget. Luftlaget bliver meget stabilt og kan blive liggende længe.

Industrigas
Gasart der findes i atmosfæren på grund af menneskelig, industriel aktivitet. F.eks. de stærke drivhusgasser HFC, PFC og SF6.

Ionosfæren
Er egentlig ikke nogen sfære, men mere en elektrisk ladet region i den øvre atmosfære. Den begynder i mesosfæren og strækker sig opad ind i termosfæren. Her findes store koncentrationer af ioner og frie elektroner, og det er også her polarlysene forekommer.

IPCC
Intergovernmental Panel on Climate Change - det internationale klimapanel under FN. IPCC udgiver statusrapporter over klimaet og klimaforskningen.

Is
Frosset vand - altså vand i fast form. Ferskvand fryser almindeligvis ved 0°C. Vand der er flydende ved temperatur under nul grader betegnes som underafkølet. Underafkølet nedbør kaldes isslag.

Isdøgn
Det er - meteorologisk set - et isdøgn et eller andet sted i landet, når døgnets maksimumtemperatur ikke kommer op på 0°C eller derover.

Iskorn
Underafkølet regn, som fryser på vej til jordoverfladen. Det er kugleformede gennemskinnelige hårde iskugler, der populært sagt er frosne regndråber.

Isnåle
Små iskrystaller i form af plader eller stave, der mest forekommer i koldt og stabilt vintervejr, ofte ved skyfri himmel.

Isobar
Linje på et vejrkort gennem punkter med samme lufttryk.

Isohyet
Linje på et kort gennem punkter med samme nedbør.

Isoterm
Linje på et vejrkort gennem punkter med samme temperatur.

Isslag
Underafkølet nedbør i form af regn eller finregn, der hurtigt fryser til is ved sammenstød med faste genstande.

Iståge
Tåge bestående af iskrystaller. Optræder i reglen kun ved meget lave temperaturer (-20°C eller lavere).

Istid
Periode med udbredte isdækker fra Arktis til mellembreddegraderne og en lav global temperatur. Skyldes variationer i jordens bane om solen. Den seneste istid sluttede for mellem 12.000 og 15.000 år siden.