Scenarier (klima)
Alternative fremtider med hver deres teknologi, økonomi og udledning af klimagasser. Danner grundlag for beregning af fremtidens klima. Læs en længere forklaring af begrebet.

Signifikant bølgehøjde
Middelhøjden af den højeste tredjedel af bølgerne, målt fra bølgetop til bølgedal. Det er den bølgehøjde, en erfaren observatør vil observere, idet man uvilkårligt ignorerer mange af de små bølger og lægger mere mærke til de store.

Sigmet
Luftfartsoperationelle varsler om betydningsfulde (signifikante) vejrforhold.

Sigtbarhed
Afstanden til den fjerneste genstand - med en udstrækning på mellem 0,5 grader og 5 grader - som man kan se i vandret retning.

Skt. Elm's ild
En mere eller mindre vedvarende og svagt lysende elektrisk udladning til atmosfæren fra opragende objekter (kirkespir, lynafledere, skibsmaster o.l.) eller fra (flyvende) luftfartøjers propeller, vingespidser o.l.

Skyart
Skyer inddeles i arter, afhængigt af form, højde og udvikling.

Skybase
En skys underkant; defineret som den laveste del af en sky eller et skylag (se skyhøjde).

Skybrud
I varslingsøjemed er et skybrud defineret ved, at nedbørmængden overstiger 15 mm på 30 minutter

Skyer
Strukturer, der dannes i den nedre atmosfære ved fortætning af vanddamp. De består af "svævende" små vanddråber eller iskrystaller. Skyer kan også indeholde større partikler af vand eller is såvel som ikke-vandige flydende og faste partikler som dem, der indgår i røg, os eller støv. En skys begrænsninger befinder sig der, hvor luftens grad af gennemsigtighed mærkbart skifter, fra hvad der svarer til klar eller svagt diset luft, til hvad der svarer til vanddråber eller iskrystaller.

Skyet døgn
Det er klimatologisk set et døgn med skyet vejr et eller andet sted i landet, når døgnets samlede skydække kommer op over 80% af himlen dækket.

Skyhøjde
Den lodrette afstand fra jordoverfladen til skyens underkant.

Skymængde
Skymængden angiver, hvor stor en del af himlen der - set fra observationsstedet - er dækket af skyer. Skymængden, der angives for de enkelte lag hver for sig eller som total skymængde, opgives i ottendedele eller procent. Total skydække på 0/8 (0 %) svarer til skyfrit, mens 8/8 (100 %) er overskyet.

Skypumpe
En ofte voldsom hvirvelvind, der som en snabel strækker sig ned mod jord- eller havoverfladen, og som udgår fra en cumulonimbussky. På grund af det lave lufttryk i kernen sker der her en kondensation af vanddråber, der gør fænomenet synligt

Slud
Blanding af sne og regn.

Slørskyer
Se cirrostratus.

Smog
Forurenet tåge. I stærkt forurenet luft kan der dannes tåge selv ved en relativ fugtighed på ca. 80%. Smog optræder typisk i luftforurenede byer i forbindelse med en inversion.

Sne
Nedbør i form af iskrystaller, der kan klæbe sammen til snefnug

Snefygning
Sne, som hvirvles op af vinden. Lav snefygning er fygning i under 2 meters højde, hvor der i de fleste tilfælde ikke optræder sigtforringelse. Høj snefygning (over 2 meters højde) giver derimod kraftig sigtforringelse.

Snestorm
Udtryk anvendt om kraftigt snefald samtidig med stærk vind.

Solautograf
Instrument til måling af direkte solstråling. Normalt opbygget med en glaskugle, der virker som linse, hvorigennem solstrålerne fokuseres og brænder et spor i et stykke karton med en timeskala.

Solhverv
Tidspunkt på året, hvor dagen (sommersolhverv eller Skt. Hans) eller natten (vintersolhverv, 22. dec.) er længst mulig. Solen står da lodret over henholdsvis Krebsens og Stenbukkens vendekreds.

Solpletter
Mørke områder på solen med kraftige magnetfelter og udbrud af glødende gas. Solen har en smule større udstråling med mange solpletter end med få.

Solstråling
Elektromagnetisk stråling genereret i Solens overflade, hvor temperaturen er ca. 5.700°C. Strålingen har som følge heraf sin højeste intensitet ved de bølgelængder, som vi opfatter som synligt lys (hvilket i øvrigt viser, at Solen må have skinnet stort set uændret gennem så lange tidsrum, at synssansen har kunnet udvikle sig optimalt i forhold til sollysets frekvensområde. Se evt. også diffus solstråling og direkte solstråling.

Solsøjle
Lodret lysstribe over eller under Solen ved op- eller nedgang. Opstår ved refleksion (spejling) af lyset i - eller på - ordnede blyantsformede iskrystaller i atmosfæren mellem iagttageren og lyskilden. Højden af solsøjlen afhænger af, hvor ensrettede krystallerne er eller sagt på en anden måde: Hvor meget de er vippet rundt. Jo mere uorden - jo højere solsøjle.

Solvind
Elektrisk ladede partikler, der konstant udsendes fra Solen. Partikelstrømmen (Solens udladninger) varierer i en 11 års cyklus.

Sommer
Bruges ofte om månederne jun; jul; aug. Ingen officiel meteorologisk definition; men for Danmark er foreslået perioden, hvor minimumstemperaturen ligger over 10ºC (ca. 20. juni til ca. 19. september).

Sommerdøgn/sommerdag
Det er - meteorologisk set - et sommerdøgn, når døgnets maksimumtemperatur kommer op over 25°C et eller andet sted i landet. Da dette næsten kun sker i løbet af dagstimerne kaldes det oftest for en sommerdag.

Sommertid
Den tidsangivelse Danmark følger fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober. Dansk sommertid er to timer foran den internationale meteorologi-tid UTC.

Stabil luft
Luft, hvori lodrette bevægelser hæmmes. Forekommer, når luftens temperatur stiger eller aftager langsomt med højden (inversion). I sådanne situationer vil temperaturfaldet i en opstigende luftmasse (forårsaget af den udvidelse, der optræder pga. det lavere tryk) medføre, at luftmassen bliver koldere og dermed tungere end den omgivende luft.

Standardatmosfære
En "kunstigt" defineret standardtilstand for atmosfæren fastsat ud fra middelværdier af visse meteorologiske parametre. Ved havoverfladen er trykket i standardatmosfæren 1013,25 hPa, temperaturen er 15°C, og fugtigheden er 0 %. Temperaturen aftager 0,65°C pr. 100 meters stigning indtil 11 km, hvorefter den konstant er - 56,5°C. Luften er desuden altid tør, dvs. uden vanddamp.

Stigningsnedbør
Se orografisk nedbør.

Storm
Vindstyrke 10-11 Beaufort; 25-33 m/s.

Stormliste
Liste over alle danske storme siden 1891 klassificeret i forhold til styrke og udbredelse. Listen viser bl.a., at Danmark 13 gange har været ramt af orkan eller stærk storm (vindhastighed større end 28,4 m/s), hvor den måske hidtil værste orkan ramte store dele af landet i december 1999. Se listen her.

Stratiforme skyer
Skyer, der er mere eller mindre lagdelte og ikke konvektionspræget

Stratocumulus
Lave lagskyer med tydelig struktur. Undersiden normalt under 2 km over overfladen.

Stratosfære
Lag af Jordens atmosfære umiddelbart over troposfæren. Strækker sig fra ca. 10 km til 50 km's højde. I stratosfæren er temperaturen nogenlunde konstant op til ca 20 km, hvorefter temperaturen stiger med højden op til frysepunktet i ca 50 km's højde. I stratosfæren finder man desuden ozonlaget.

Stratus
Lagskyer bestående af vanddråber. Kan give let nedbør. Højde op til 2 km.

Stråling
Proces, der involverer en vekselvirkning mellem elektriske og magnetiske felter, og hvorved energi transporteres gennem rum. Se elektromagnetisk stråling.

Strålingståge
Tåge, dannet som følge af afkøling af atmosfærens nederste luftlag. Luften er afkølet ved kontakt med jordoverfladen, som på grund af elektromagnetisk udstråling er blevet relativ kold. Fænomenet forekommer derfor oftest i klare nætter, hvor energitabet er stort.

Sydlys
Polarlys over den sydlige halvkugle, også kaldet Aurora Australis. Se nordlys.

Støvhvirvel
Samme som "dust devil".

Støvregn
Se finregn.

Sublimation
Faseovergang direkte fra fast form til gas uden en mellemliggende væskefase. F.eks. fordampning af sne uden at sneen smelter først. Fysisk/kemisk set er sublimation den faseovergang, der forekommer ved tryk og temperaturer under tripelpunktet i et fasediagram.

Subtropiske højtryk
Områder med højt lufttryk nord og syd for passatvindsbæltet, hvor Hadley-cirkulationens nedsynkning finder sted. Det subtropiske højtryksbælte strækker sig mere eller mindre sammenhængende rundt om Jorden ved ca. 25 grader nordlig og sydlig bredde.

Svag vind
Vindstyrke 2 Beaufort; 2-3 m/s.

Søbrise
Lokal pålandsvind, der dannes i løbet af dagen pga. uens opvarmning af hav og land. Søbrisen er kraftigst om eftermiddagen. Optræder ofte i starten af sommerhalvåret, hvor havet endnu er relativt koldt.

Sørøg
En form for havtåge, der dannes, når kold luft bevæger sig hen over et varmere hav. Havvandet fordamper så at sige op i den koldere luft.