Fahrenheitskala
Temperaturskala, der mest benyttes i USA. Vands frysepunkt er i denne skala fastsat til 32°F og kogepunktet til 212°F. Skalaen er oprindelig defineret ud fra salmiakmættet vands frysepunkt (0°F) og menneskets legemstemperatur (100°F). Fahrenheit kan omregnes til Celsius ved først at trække 32 fra Fahrenheit-temperaturen, gange resultatet med 5 og til sidst dividere med 9.

Faldvind
Se katabatisk vind.

Fata Morgana
Optisk fænomen i form af luftspejlinger, der skyldes, at lys - pga. særlige temperaturforhold i atmosfæren - udbreder sig langs krumme og til tider flere samtidige baner.

Faseovergang
Når et stof skifter fra en tilstandsform til en anden. Det kunne være vand der ved atmosfærisk tryk og stigende temperatur normalt går fra fast form (is) til væskeform (vand) og videre til gasform (damp). Det giver i alt seks mulige typer faseovergange:

• Frysning: Væske til fast
• Smeltning: Fast til væske
• Fordampning: Væske til gas
• Kondensation: Gas til væske
• Sublimation: Fast til gas
• Deposition: Gas til fast

Finregn
Nedbør i form af meget små vanddråber med en diameter mindre end 0,5 mm. Der falder ofte en meget lille nedbørmængde af varierende intensitet. En tommelfingerregel er, at hvis dråberne er så små, at de ikke laver ringe i vandpytter, er der tale om finregn.

Fjerskyer
Se cirrus.

Fordampning
Proces, hvor vand bliver til vanddamp og blander sig med luften. Processen bruger energi.

Fordampningståge
Tåge dannet ved, at luften bliver mættet ved tilførsel af vanddamp. Se også mosekonebryg og sørøg.

Forsigtighedsprincip Angående klimaændringer
At handle, før der er et endeligt videnskabeligt bevis for risici. Nedfældet i EU's Nice-traktat fra 2000.

Fortætning
Se kondensation.

Forår
Bruges ofte om månederne mar; apr; maj. Ingen officiel meteorologisk definition; men for Danmark er foreslået perioden, hvor minimumstemperaturen ligger mellem 0 og 10ºC og gennemsnitstemperaturen er stigende (ca. 25. marts til ca. 19. juni).

Fossilt brændsel
Energikilder skabt af bio- og geologiske processer. De tre store fossile brændsler er kul, olie og gas. Afgiver CO₂ ved afbrænding.

Friktion
Gnidningsmodstand.

Frisk vind
Vindstyrke 5 Beaufort; 8-11 m/s.

Front
Grænsezone mellem forskellige luftmasser.

Frontlavtryk
Vandrende lavtryk (dynamisk lavtryk) dannet i forbindelse med bølgebevægelse på en eksisterende front, fx polarfronten. Lavtrykkets frontsystem består af en varmfront og en koldfront, der adskiller kolde og varme luftmasser.

Frontnedbør
Nedbør fra frontskyer, oftest varmfrontskyen, nimbostratus.

Frost
Temperaturer under frysepunktet, dvs. den temperatur, hvor vand fryser til is.

Frostdøgn
Det er - meteorologisk set - et frostdøgn et eller andet sted i landet, når døgnets minimumtemperatur kommer under 0°C.

Frosttåge
Se iståge.

Fugtadiabatisk proces
Proces, der bestemmer, hvor stor temperaturfaldet hhv. temperaturstigningen vil være i opstigende eller nedsynkende mættet luft, hvor der ikke sker varmeudveksling med omgivelserne. Ved opstigning af mættet luft frigøres ved kondensation af vanddamp latent (bunden) varme, hvorfor temperaturfaldet bliver mindre end i tør umættet luft (tøradiabatisk proces). Temperaturændringen i mættet luft er ca. 0,5°C pr. 100 meters højdeændring.

Fugtighed
Luftens indhold af vanddamp. Sammen med den faktiske temperatur er luftfugtigheden bestemmende for 'den følte temperatur'. Sammenhængen er beskrevet i det såkaldte hedeindex.

Føn
Varm og tør luftstrømning i form af en faldvind på læsiden af et bjerg. Læs mere om føn.