Leksikon G

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - PR - S - T - U - V - W - Æ - Ø 

Generel cirkulation
Se almindelig cirkulation.

Geostrofisk vind
Den vind, der over friktionslaget blæser parallelt med rette og parallelle isobarer og vinkelret på trykgradienten, der er lige så stor og modsat rettet corioliskraften. På den nordlige halvkugle vil lavtryk befinde sig til venstre og højtryk til højre i forhold til den geostrofiske vinds udbredelsesretning.

Gletscher
Istunge skabt af komprimeret sne. I langsom, flydende bevægelse drevet af tryk og tyngde. Følsom overfor klimaændringer.

Global opvarmning
Den stigning i globale temperatur som er målt siden ca. år 1900 og særligt efter 1975. Begrebet siger ikke noget om årsagen.

Global overfladetemperatur
Beregnet gennemsnitstemperatur for atmosfæren nær jordoverfladen på baggrund af et stort antal meteorologiske målinger.

Globalstråling
Summen af direkte og diffus solstråling.

Globalt havniveau
Gennemsnitlig vandstand i verdenshavet uafhængig af lokale fænomener og faktorer. Beregnes på baggrund af målinger fra satellitter.

Graddage
Graddage (ukorrigerede) beregnes ud fra døgnmiddeltemperaturen for hver enkelt lokalitet. De beregnes i Danmark efter formlen: 17 minus døgnmiddeltemperaturen og anføres som et helt tal. Hvis døgnmiddeltemperaturen er større end eller lig med 17°C, er graddagetallet per definition lig med 0.

Gradientvind
Den vind der over friktionslaget blæser parallelt med krumme "parallelle" isobarer; på den nordlige halvkugle mod uret (cyklonalt) omkring lavtryk og med uret (anticyklonalt) om højtryk.

GTS
Engelsk forkortelse for "Global Telecommunication System" (Det verdensomspændende kommunikationsnetværk til udveksling af meteorologiske data).

Gustfront
Grænseområde i en vis afstand fra et bygeområde eller en cumulonimbus, hvor den kølige nedsynkende og udstrømmende luft møder den varme indstrømmende luft, hvorved en front dannes, ofte med kraftige vindstød til følge.

A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - PR - S - T - U - V - W - Æ - Ø 

Viden om vejr og klima

Se alle

Det varmeste år nogensinde, oversvømmelser og smeltende is: Her er den europæiske klimatjenestes nye rapport

15. april 2025. 2024 blev det varmeste år, Europa nogensinde har set, med lange hedebølger og et utal af tropiske nætter. Samtidig...

På toppen af DMI kan man se håb i horisonten for pollenallergikere

14. april 2025. Målet med et banebrydende forskningsprojekt, der både gør brug af DNA-analyser og kunstig intelligens, er at levere mere...

’Nationalt Risikobillede 2025’ i et DMI-perspektiv

11. april 2025. ‘Nationalt Risikobillede 2025’ fra Styrelsen for Samfundssikkerhed sammenfatter de største samfundsmæssige risici i den...

Laveste havisudbredelse i Arktis nogensinde

3. april 2025. En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring...

Vejrudsigt ændrer udseende efter brugerønsker

2. april 2025. DMI’s brugere har efterspurgt flere detaljer under ’Find dit lokale vejr’ på dmi.dk. Det ønske er nu blevet til...

Ny bølge af tidevand for 2025 og 2026

31. marts 2025. Hvert år bliver prognoserne for tidevand genberegnet og forfinet, og næste år i rækken bliver lagt til tabellerne. I år har...

Meteorologiens dag: Sammen lukker vi hullerne i den tidlige varsling

23. marts 2025. På Meteorologiens Dag 2025 sætter Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, fokus på initiativet ’Early warning for all’....

Forårssolen kræver godt med smørelse

18. marts 2025. De kommende dage breder forårsstemningen sig med sol og gradvist stigende temperaturer. Ozonlaget, der normalt skal...

DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision

17. marts 2025. Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for...